Årets 27. tirsdag og dermed også den anden hverdag efter vores 24 dage lange forsommerferie samt den fjerdesidste af slagsen før vores 16 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 1.800 meter, hvorefter han løb 7,2 kilometer. Da min Skat havde spist sin frokost, nåede han at hive tre lag tapet af den ene af væggene i soveværelset, før han gik i bad.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 46 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespaden i de relevante containere, handle ind hos Super Best, hvor jeg kom til at købe to hjertelige keramik ænder, og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Da jeg fotograferede ugens anden begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens begyndende solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:52 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:52 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder mellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius Den Tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius Den Tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius Den Tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for paven ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens Den Tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.