Den elvte mandag samt dermed også den 51. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.
I dag måtte min Skat nøjes med at være på arbejdet i fire timer, for han var nødt til at smutte rundt om vores læger i deres akturtid, så nu har han fået en creme til behandling lokalt samt er begyndt på en penicillinkur, og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 72 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt hyggesnakke med Wivi, imens hun var på besøg.
Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så han kan lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.