Man plejer jo at sige: "Der findes ingen faste regler uden mindst en undtagelse" og sidste år blev så det år, hvor jeg ikke nåede at skrive årets julekort den fredag, hvor min Skat deltog i årets julefrokost på sit arbejde, og derfor blev de første afsendt i stort set allersidste øjeblik.
Sådant skal det ikke være år, for jeg har besluttet, at jeg vil i gang med skrivningen af årets julekort allerrede her i midten af november måned og rent faktisk har jeg også besluttet, at jeg vil ændre ret så kraftig på mine rutiner omkring julekortene.
For det første, vil jeg i nu gå i gang med at skrive de af årets julekort …
… der skal sendes til dem, vi skal udveksle julegaver med, for årets julekort kan sangens ligge sammen med årets julegaver. Dermed sparer vi portoen samtidigt med vi er helt sikker på, at Post Danmark ikke får smidt et eller flere af dem væk, hvilket desværre stort set er sket hvert år med nogle af de julekort, vi har sendt og det er godt nok ærgerligt at have brugt tid på at skrive samt penge på at sende julekort, der aldrig når frem.
For det andet så vil samtlige af dem, jeg har en valid e-mail-adresse til, og som ikke lige frem er kendt for at bruge tid på at skrive julekort til os eller som sender et af den slags, der er printet og så efterfølgende kommet i en kurvet, blive spist af med en e-mail. Dermed kommer vi til at spare porto og jeg kommer til at spare tid, der så kan bruges på at skrive julekortene til dem, der af en eller anden årsag virkeligt har fortjent at få et langt håndskrevet julekort.
Bonus information …
De supersøde julekort, der kan ses på billedet i dette indlæg, er købt hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg gav 9,95 kroner for hver pakke, der inderholder skes forskellige dobbelte julekort med tilhørende kuvert.