Arkiver

Dagens hovedopgave – Del 2


Hverdagen.

I dag har jeg brugt langt det meste af tiden på at få fuldstændigt styr på cirka halvdelen af mit garnlager, men allerførste startede jeg med at tørre de fire grå 50 liters SmartBokse samt de seks grå 31 liters SmartBokse af med en klud, der var vredet op i en blanding af universalrengøringsmiddel og vand, derefter blev de to gange tørret af med en klud, der var vredet op i rent vand, og til sidste blev de tørret af med en tør klud.

Derefter gik jeg i gang med at rydde op samt sortere i de fire grå 50 liters SmartBokse samt de seks grå 31 liters SmartBokses indhold og i de af dem, hvor der var blevet ledig plads, da jeg har brugt af deres indhold, blev den selvfølgeligt fyldt op, før de kom på plads ude på altanen …

2013/11/08/401.jpg

… og nu mangler jeg så kun at finde plads til en lille bitte del af mit garnlager, men da noget af det allerede er vundet op, da jeg allerede har besluttet, hvad der skal hækles af det, står det indtil videre i diverse flettede kurve samt plastikposer i vores stue.

Ganske typisk for mig så sørgede jeg selvfølgelig også lige for at opdatere det regneark, der er oprettet til hver af de fire grå 50 liters SmartBokse samt de seks grå 31 liters SmartBokse, hvori jeg har skrevet antallet af nøgler samt farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt og pris på det garn, der er i den pågældende SmartBoks, for på den måde behøver jeg så ikke at stå på hovedet i samtlige af de 34 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, der rummer mit totale garnlager, hver gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante SmartBoks bagefter.

Dermed fandt jeg for øvrigt også ud af, at de fire grå 50 liters SmartBokse samt de seks grå 31 liters SmartBokse tilsammen indeholder 1.115 nøgler eller skrevet på en anden måde 58.581 gram garn, hvilket vil sige, at cirka halvdelen af mit samlet garnlager vejer meget mere end mig, så jeg tør næsten ikke finde ud af, hvor meget mit samlet garnlager så vejer.