Meget kort skrevet så hader jeg alle former for kaos, rod og uorden som i jeg kan simpelthen bare ikke leve i eller med noget som helst af den slags, hvilket jo nok mest af alt skyldes, at jeg ud over at være en doven topegoist også er en meget dårlig datter, der ikke er bare den mindste lille bitte smule taknemmelig over den gode barndom, min forældre gav mig, samtidigt med jeg ikke opfatter min mor, der i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklod og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt under hjerne, som et forbillede, jeg skal gøre alt simpelthen alt for at komme til at ligne så meget som over hovedet taget muligt.

Rent faktisk så har jeg det lige stik modsat af, hvordan man som en god samt normal datter skal have det, for jeg vil under ingen absolut ingen som helst omstændigheder kommer til at ligne min mor på nogen som helst måde ikke en gang bare en lille bitte smule og det er jo så nok også derfor jeg bruger langt det meste af min tid på at gøre rent, rydde op samt smide ud.

Jeg ved udemærket godt, at min mor var psykisk syg med mindst en god håndfuld ubehandlede diagnoser, der blandt andre var alkoholiker, anorektiker, diktatorisk, doven, forfølgelsesvanvid, manipolerende, en meget kraftig personlighedsspaltning, pillemisbruger, storhedsvanvid med mere samtidigt med hun også have diverse tvangstanker, der medførte nogle besynderlige handlinger som for eksempel at hun sad og kørte en finger langs med et lukket blads eller bogs fire side i en halv times tid, men det ændre altså ikke på, at hendes opførelse samt den måde hun sørgede for min barndom, opvækst samt ungdom blev, den dag i dag præger mig i negativ retning.

Jeg voksede op i et toplans rækkehus på Tvedvangen i Herlev, der mest af alt kan beskrives som et sandt tilroder beskidt helvede, for godt nok mente min mor, der i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklod og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt under hjerne, at: "Man kan nu en gang heller ikke samle på alt og det er altså begrænset, hvor meget værdiløst lort man kan have i et hjem", men pudsigt nok så kunne og især skulle der være plads til alle hendes fornuftige og yderst kostbare ting som samtlige kataloger fra Avan, Daells Varehuse, Havemann, Ikea, Illum, Illum Bolighus, Magasin, Tomsens Magasin og så videre samt alle aviserne, reklamerne, ugebladene inklusiv alle udklippene fra diverse aviser, reklamer og ugeblade.

For slet ikke at tale om alle de tomme bøtter, flasker, dåse, glas, poser med meget mere af den slags, der selvfølgelig ikke var blevet vasket af, før det blev gemt væk i diverse skuffer samt skabe og da alt af den slags var fyldt helt op forsatte begge mine forældre med at gemme de tomme bøtter, flasker, dåse, glas, poser med meget mere af den slags på bordene samt gulvet.

Dertil kom, at min mor, der i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklod og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt under hjerne, ikke lige frem havde nogen særlig høj personlig hygiejne, for den var stort set helt manglede.

Jo, min mor, der i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklod og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt under hjerne, var god til at smide ud, men kun vores andres ufornuftige samt yderst værdiløse ting som blade, bøger, garn, plader, tøj med mere, så der dermed kunne blive mere plads til alle hendes fornuftige og yderst kostbare ting. For hun var rent ud skrevet den eneste person i det hjem, der måtte have en mening og alt skulle være lige præcist sådant, som hun dikterede, at det skulle være og ingen fik lov til at eje eller opbevare noget som helst med mindre min mor altså havde givet lov til at de måtte eje eller opbevare lige præcist det.

Dertil kom, at min mor, der i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklod og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt under hjerne, jo kun vejede 65 pund og når man kun vejer 65 pund, så kan og skal man ikke foretager sig noget som helst, man ikke har lyst til, og da hun ikke havde lyst til at gøre rent, rydde op samt udføre andre former for praktiske huselige opgaver, så skulle hun jo heller ikke gøre det, da hun jo kun vejede 65 pund !

Selvfølgelig kunne jeg gøre rent, jeg var endnu ikke fyldt ti år, da jeg viste alt om, hvordan en støvsuger skal betjens samt betjente den flere gange om ugen, men det nytte altså ikke spor at støvsuge og tørre støv af i et hjem, når der ligger meterhøje rodebunker over overalt i hele hjemmet !

Jeg indrømmer heller end gerne, at diverse former for lokalaviser og reklamer skal være langt mere end heldige, hvis de overlever mere end kun et par tre timer i mit hjem, før de bliver fulgt ned til den opstillede container til papir og det sammen gælder for eksempel papruller fra både køkkenruller, stanniol samt toiletpapir før de bliver fulgt hen til den opstillede container til pap.

For hver gang jeg anbringer et eller andet på køkkenbordet, så det kan vente der, til jeg næste gang kommer forbi den relevante container eller garagen, hvor det så kan vente på, vi får tid til at køre en tur til Kara, så tænker jeg: "Det her er begyndelse og så skal der ikke så forfærdigligt ret meget mere til, før du bor lige som du gjorde det, da du var barn og ung !" og lige præcist derfor bruger jeg så meget tid på at gøre rent, rydde op samt smide ud, for jeg har levet nok langt mere end nok af mit liv i beskidt kaotisk rod samt uorden.