Arkiver

En sporty spareand


Hverdagen, Ænder.

Før min Skats tante samt hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboende datter tog på ferie, lovede jeg min Skats tante, at vi nok skal nå at ses efter de er kommer hjem fra ferie og før vi tager hul på vores ti dage lange førsommerferie. Derfor ringede jeg til min Skats tante i onsdags for at høre, om hun ville se mig, det ville hun som sådant godt, men da hun ikke følte sig særligt godt tilpas, aftalte vi at tales ved i starten af denne uge i stedet for og derfor ringede jeg til hende i morges, hvor vi så aftalte at ses i dag.

Så da jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet samt vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg lige puttede pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte ad stamvejen, Køgevej samt Søndre Ringvej til Aldi, hvor jeg lige fik klaret dagens indkøb.

Derfra gik jeg via Roskilderingen ind til Roskildes centrum nærmere bestemt til min Skats tante, da jo ventede mig og som derfor havde tilberedt the til os. Da jeg nåede ind til min Skats tante, viste det sig, at hun og hendes datter under deres ferie på Mallorca var stødt på denne sporty keramik spareand …

2012/05/14/101.jpg

… og da de begge to var overbeviste om, at sådant en havde jeg nok ikke i forvejen, så havde de købt den til mig, hvilket var rigtigt sødt af dem.

Da min Skats tante og jeg havde hyggesnakket i et par timers tid samtidigt med vi havde drukket the, spiste kage – jeg havde taget et stykke af min Skats hjemmebagte chokoladekage med – samt lagt puslespil, blev vi enige om at gå en lille tur, så vi kunne brænde nogle få af de mange kagekalorier af.

Jeg friste næsten til at skrive, at vi gik vores sædvanlig tur, hvilket vil sige, at vi besøgte Søstrene Grenes, Irma, Super Best, Bog & Ide, Inspiration, Bahne, Tiger samt Kvickly i nævnte rækkefølge og på en eller anden måde så undgik vi begge to at bruge penge på turen, for ingen af os fik købt noget som helst.