Mie, der jo på mange måde var mere mor for mig end min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper helt uden hjerner, havde det med ugler på lige præcist den samme måde, som jeg har det med ænder.
Så hos Mie var alle former for ugler uanset hvilke materialer, de var fremstillet af, hvilken størrelse samt udformning de havde langt mere end velkommen og de blev altid mødt med kærligt et: "Hvem er du lille ven ?". Derfor havde jeg altid en eller anden form for ugle med til Mie, hvad gang jeg besøgte hende og en af gangene havde jeg hæklet et par hvide samt blå ugleformet grydelapper, der resten af Mies liv kom til at hænge til hygge og pynt i hendes køkken, for de hæklede ugleformet grydelapper måtte under ingen som helst omstændigheder bruges af frygt for de skulle blive beskidte eller slidte.
Jeg troede, at jeg under en tidligere oprydning allerede havde smidt opskriften eller retter mønstret på de hæklede ugleformede grydelapper ud, men under oprydningen i samt på mit skrivebord dukkede det så helt uventet op og derfor besluttede jeg, at jeg ville hækle et par brune ugleformet grydelapper …
… til min Skats ældste kusine, der samler på både grise og ugler.
Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt et nøgle brunt ( farve nummer 37 ) og et halvt nøgle lysebrunt ( farve nummer 38 ) Cotton ( 100% bomuld ), jeg købte den 5. oktober sidste år, en lille bitte rest hvidt ( farve nummer 01 ) Cotton ( 100% bomuld ), der var tilovers fra et tidligere grydelappeprojekt, samt fire sorte plastik standar knapper med en diameter på 1,5 centimeter fra Stof & Stil.