Dagsarkiv: mandag, 23. juli 2012, 21:45

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… over Køgevej klokken lige præcist 21:20 var en af de helt enkelte samt smukke af slagsen …

2012/07/23/201.jpg

… og for en meget sjælden gangs skyld har Solen i dag fået lov til at skinne fra en høj klar blå næsten skyfri himmel lige fra den stod op i morgens og til nu hvor den stort set er gået helt ned.

Det var den sidste tredjedel af vores sommerferie …


Hverdagen, Håndarbejde, Oplevelser, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 41 forskellige små og store indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 16.07.2012 …
Vores sommerferie forsætter …
Det var den midterste tredjedel af vores sommerferie …
Aftens menu …
Lige før sengetid

Tirsdag den 17.07.2012 …
Halvvejs
Aftens menu …
Lige før sengetid

Onsdag den 18.07.2012 …
Husk at …
Lyserødt hæklet halstørklæde med halve muslingeskaller
Skjoldungestien
Årets 29. ups !
En meget ung gummi badeand
Aftens menu …
Årets 4. byvandring i Roskilde – Duebrødrene og Maglekilde
Lige før sengetid

Torsdag den 19.07.2012 …
Fire hele år som 100% fuldtids hjemmegående – Del 5
Lidt oprydning
Aftens menu …
Lige præcist nu
Lige før sengetid
Nå man tænker på …

Fredag den 20.07.2012 …
Sankt Margrethes dag
Tre uger
Aftens menu …
Lige før sengetid
Ugens femte solnedgang …

Lørdag den 21.07.2012 …
Tænk …
Minimal oprydning
Vores lille åndehul
Aftens menu …
Mikado
Ugens sjette solnedgang …
Lige før sengetid

Søndag den 22.07.2012 …
Marie Magdalenes dag
Husk at …
Vi kan altså slet ikke finde den
Fra kaos til næsten orden – Kælderrummet – Del 4
Aftens menu …
Kaotisk
Ugens allersidste solnedgang …
Lige før sengetid

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg har nået at skrive, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:26 var en af de helt enkelte samt smukke af slagsen …

2012/07/23/001.jpg

… det er for øvrigt relativ lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen i mit område af Roskilde plus 13,1 grader.

Hundedagene starter


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene starter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. juli 2012 starter de frygtede Hundedage, der slutter den 23. august 2012. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "Et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens start begynder altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes start måske, at sommervejret endeligt langt om længe er ved at være på vej til vores breddegrader.

I det gamle bondesamfund var det langt fra de lyseste forventningen man havde til Hundedagenes, for som man plejede at sige: "I Hundedagene får vi et hundevejr", "Regner det de første hundedag, vil det tørre de sidste hundedage" samt "Som Hundedagene tændes, skal de endes".

I det gamle bondesamfund begyndte man så småt ved Hundedagens start at tænke på vinterens mange vejrvarsler, for er der mange hvide skyer på himlen i løbet af hundedagene, giver det en vinter med megen sne. For som man plejede at sige: "Hvis skyerne i Hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter".

Det meget korte af det meget lange er, at man i det gamle bondesamfund frygtede regn i løbet af Hundedagene, hvilket jo mest af alt skydes, at de faldt samtidigt med høsten og for at gøre frygten for dårligt høstvejr endnu være, så plejede man også at sige: "Efter Hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, så vil kattedagene riv´s"

Hverdag igen


Hverdagen.

Selv om min Skat og jeg i går eftermiddags meget ihærdigt gennemsøgte hele vores lille lejlighed inklusiv altanen, så lykkedes det desværre ikke for os at finde vores tre uger lange sommerferie, hvilket jo så må betyde, at den er brugt helt op.

Så derfor betyder det også, at det her til morgen er en hel almindelig gennemsnitlig hverdagsmorgen, hvor min Skat lige om lidt styrter ud af hoveddøren, så han kan nå at møde på sit arbejde allerseneste til tid samt at jeg lige om lidt vil nyde min morgenmad og min morgenthe samtidigt med jeg vil prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik med hensyn til, hvor forsømt min blog er nået at bliver i løbet af de i alt 23 sammenhængende dage, hvor vi primært brugte tiden på at rydde op i lejlighed og kælderrum samt især smide en hel masse meget forskellige ting ud.