Arkiver

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så da min Skat var cyklet til træning, gik jeg i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stillede på plads efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Så tog jeg det lilla microdrivhus, de kulørte plastik navneskilte, de korte lyse træ plantepinde, de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle, de sorte plastik urtepotter samt de hvide porcelæns urtepotteskjulere, der blev ledige i formiddages, da vi sagde: "Farvel" til det første hold af årets plantepusser, hvorefter jeg ved hjælp af en hobbykniv skrabede den tørre jord af alle delene. Da jeg var blevet færdigt med den opgave, smurte jeg alle delene ind både indvendigt og udvendigt med et ufortyndet universal rengørings middel, og så lod jeg dem står med det, imens jeg lige nåede at stryge dagens to maskinfulde altså 67 stykker nyvasket tøj, hvorefter det blev hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer.

Så gik jeg i gang med at skylle det lilla microdrivhus, de kulørte plastik navneskilte, de korte lyse træ plantepinde, de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle, de sorte plastik urtepotte samt de hvide porcelæns urtepotteskjulere, hvorefter alle delene fik en tur med en rengøringsvamp, der var påført et ufortyndet universal rengørings middel, først med den grove side og derefter med den fine side både indvendigt og udvendigt, hvorefter alle delene til sidst blev skyllet af, og jeg var så heldig, at min Skat kom hjem fra træning lige som jeg skulle til at gå i gang med at tørre alle delene sammen af, så vi kunne klare den opgave i fællesskab, hvorefter alle delene blev anbragt på vores seng …

2012/07/02/201.jpg

… og lige så snart jeg har sat det allersidste punktum i dette lille indlæg, vil jeg gå i gang med at bære alle delene ned i vores kælderrum, hvor de så kan hygge sig ind til en gang i starten af næste år, hvor vi igen skal i gang med at plante samt så et helt nyt hold plantepusser.