Arkiver

Den årlige folkevandring … – Del 2


Hverdagen.

Ved cirka 15:15 tiden blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå en lille tur i vores lokalområde for at se samt fotografere den forventede bilkø i forbindelse med den årlige folkevandring ad Køgevej til Dyrskuepladsen, der i denne uge jo huser Roskilde Festivalen, men skal vi være 100% helt ærlige, så var bilkøen på Køgevej i udadgående retning …

2012/07/05/001.jpg

… altså hverken længere eller mere massiv end den normalt plejer at være i forbindelse med en helt almindelige gennemsnitlige eftermiddags myldretidstrafik og der var stort set ingen former for trængsel på Holbækmotorvejen, så havde det ikke lige været for alle de sjove cykeltaxier …

2012/07/05/002.jpg

… der i denne uge kører i fast rutefart imellem festivalpladsen og stationen, så kunne det ikke ses på trafikken, at det er i denne uge, Roskilde Festivalen finder sted.

Vi gik hjemad via Motelvej samt Astersvej og på parkeringspladsen langs med blokken langs med Astersvej fik vi øje på denne hvide varebil …

2012/07/05/003.jpg

… hvis søde lettere naive blomsterudsmykning fik os begge to til at tænke på flowerpower samt hippier altså rendyrket love, peace and understanding fra slutningen af de så kaldte glade tresser.