Da jeg havde betalt for alle mine varer, forlod jeg Stof & Stil, hvorefter jeg gik hen til busstoppestedet og jeg var så heldig, at jeg kun skulle vente på bus linie 123 i små fem minutter samt at jeg kunne komme retur til Roskildes centrum på det sammen klip, der havde bragt mig ud til Stof & Stil.
Jeg stod af ved Ro´s Torv, for så kunne jeg lige klare diverse små indkøb der, før jeg gik hjemad. Jeg startede med at besøge Tiger, hvor jeg fik købt nogle få forskellige småting, der skal bruges som gaver i løbet af næste år, hvorefter jeg besøgte Panduro Hobby, så jeg kunne købe den allersidste lille ting til Heidis fødselsdagsgave, og så kom jeg til at solde lidt, for jeg kom til at købe fire små blanke metal spindelvæv i antiklook, hvoraf det ene kan ses her …
… de kostede 19,90 kroner og jeg ved udemærket godt, at jeg også købte et hold af dem sidste år, hvilket ikke forhindrede mig i at købe et hold mere i dag.