Månedsarkiv: juli 2011

Ugens fjerde solnedgang


Hverdagen.

Det er jo næsten lige før, jeg fristes til at skrive, at vi i aften er blevet forkælet, fordi vi for fjerde gang i denne uge fik lov til at opleve en smuk solnedgang over Køgevej og selvfølgelig sørgede jeg for at nyde den via mit kamera.

🙂

Dagens spændende solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 20:28 …

2011/07/28/301.jpg

… klokken lige præcist 20:41 …

2011/07/28/302.jpg

… klokken lige præcist 20:59 …

2011/07/28/303.jpg

… klokken lige præcist 21:05 …

2011/07/28/304.jpg

… klokken lige præcist 21:09 …

2011/07/28/305.jpg

… klokken lige præcist 21.13 …

2011/07/28/306.jpg

… og klokken lige præcist 21.21 …

2011/07/28/307.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via et åbent vindue på vores altan samtidigt med jeg lige fik vandet alle de efterhånden alt andet end små plantepusser, der står derude, samt nippet visne blade og blomster af dem.

Aftens menu …


Hverdagen.

… endte med at blive to forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i går og i forgår

2011/07/28/201.jpg

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af svinekød, fint snittet løg, majs, tern af agurk, gul og rød peberfrugt samt tomater, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand, og jeg fik …

2011/07/28/202.jpg

… to forårsruller samt et par skriver rugbrød.

Dejligt indhold


Hverdagen, Ænder.

Heidi og jeg havde aftalt, at vi skulle prøve på, om vi kunne nå at se hinanden i løbet af den sidste uge af hendes fire uger lange sommerferie og da i dag var den så absolutte allersidste chance, vi havde for at få det til at lykkes, så satte Brian hende af hos mig ved 7:30 tiden i morges.

Vi har efter min mening haft en rigtigt dejlig dag sammen og for en sjælden gangs skyld så har vi virkelige haft tid nok til, at vi kunne nå at foretager os bare nogle ganske få af de mange ting sammen, vi havde lyst til, hvilket var enormt dejligt.

🙂

Heidi havde en dejligt lille gave eller rettere to af slagsen …

2011/07/28/101.jpg

… med til mig og hun har for øvrigt selv fremstillet de to fine gaveposer. Den ene af dem indeholdte denne søde flyvende plys and …

2011/07/28/102.jpg

… set nede fra samt oppe fra …

2011/07/28/103.jpg

… der er fra det amerikanske firma Wild Republic, som hun havde fundet på en tankstation i Tyskland, og den anden af dem indeholdte dels disse to små søde glasænder …

2011/07/28/104.jpg

… hun stødte på et eller andet sted i Italien samt dels disse ti små søde nøgler tyndt acrylgarn …

2011/07/28/105.jpg

… hun har købt hos Panduro Hobby. Hvad jeg skal bruge de ti små nøgler acrylgran tid, havde hun ingen som helst form for ide om, men hun synes, at de er så søde, så dem skulle jeg altså bare have og indtil videre tror jeg nu nok, at de ti små nøgler tyndt acrylgarn vil komme til at ligge til hygge samt pynt i en lille kurv, for søde det er de altså.

Tit tit – Del 22


Hverdagen.

Nu er vores tofarvede solsikke for alvor begyndt at være meget træt …

2011/07/28/001.jpg

… men nu er det jo også ved at være tre ugers tid siden, den var på sig allerhøjeste, så der er vel ikke rigtigt noget at sige til, hvis den er ved at takke af.

Til gengæld kan vi så glæde os over, at der er begyndt at skyde flere meget små blomsterkopper op langs med dens stilk og selv om disse kommende blomster nok næppe bliver lige så store som dens første blomst, så skal de nok blive både flotte og kønne.

Den lysegul solsikke …

2011/07/28/002.jpg

… er også så småt begyndt at se lidt træt ud, selv om den også er begyndt at sætte flere meget små blomsterknopper langs med sin stilk, så det bliver spændende at se, om de også kommer til at lige noget, der er blevet tørret med en føntørrer.

Ugens tredje solnedgang


Hverdagen.

For tredje gang i denne uge fik vi lov til at opleve en virkelig flot solnedgang og derfor sørgede jeg selvfølgeligt ligeledes for tredje gang i denne uge for at fange den med mit kamera.

🙂

Dagens flotte solnedgang over Køgevej klokke henholdsvis lige præcist 21:12 …

2011/07/27/301.jpg

… klokken lige præcist 21:22 …

2011/07/27/302.jpg

… klokken lige præcist 21:34 …

2011/07/27/303.jpg

… og klokken lige præcist 21:44 …

2011/07/27/304.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via et åbnet vindue ude på vores altan samtidigt med jeg lige nåede at vande alle de af vores efterhånden alt andet end små plantepusser, der står derude.

Byvandringen der blev væk


Hverdagen, Oplevelser.

Min Skat og jeg havde virkeligt glædet os til at deltage i sommeren femte og næstsidste byvanding i Roskildes centrum samt sommerens tredej og sidste af slagsen med Lotte Fang-Borup, der skulle finde sted i aften med start fra Stændertorvet klokken 19:00 også selv om vi nok tidligere har hørt om alt det, der var på aftens program, der turen ville handle om alle middelalderens kloster i Roskilde.

Jeg erkender, at vi nåede lige sendt nok ud af hoveddøren, for vi nåede ikke at være på Stændertovet før ved 19:02 tiden, men da de første fire af sommerens byvandringer først er begyndt, når kirkeklokkeren er blevet færdige med deres klokken 19:00 ringning, der varer fem minutter, regnede vi med, at vi godt nok kom lige sent nok, men at vi dog ikke kom for sent til at deltage.

Det gjorde vi så bare, for i aften har Lotte Fang-Borup åbenbart sat sig for, at vi begynder klokken 19:00 præcist og derfor var byvandringen forsvundet som i pist væk, da vi nåede frem til Stændertorvet. Nu skulle man jo tro, at en byvandring med cirka 200 til 250 deltager ikke sådant lige er til at overse og vi prøvede da også at gå i retning af de steder, hvor vi ved, at der i middelalderen lå et kloster, men selv om vi gik næsten to kilometer i løbet af cirka tyve minutters tid, så lykkedes det altså ikke for os at finde aftens byvandring.

🙁

Ja, så kan vi vel bare lære at møde til tiden og vi fik jo trods alt en lille gåtur ud af det, så helt spildt var tiden vel ikke ?

Aftens menu …


Hverdagen.

… er en genudsendelse fra i går

2011/07/27/201.jpg

… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af svinekød, fint snittet løg, majs, tern af agurk, gul og rød peberfrugt samt tomater, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand.

Farvel til planterne i opgangen


Hverdagen.

Det er ved at være en måneds tid siden, jeg satte tre af vores plantepusser ud foran vinduet i vores opgang og i al den tid, de har stået der, har de i den grad været i trivsel, for de er blevet flotere og flotere samt større og større for hver dag, der er gået lige indtil i mandags, hvor de lige pludseligt begyndte at være ikke kun trætte, men derimod disegerede syge at se på …

2011/07/27/101.jpg

… hvad, der er sket med dem, ved jeg ikke, men jeg har en mistanke, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, og da jeg, hver gang jeg går forbi dem, kun bliver ked af at se, hvor dårligt de har det, besluttede jeg at sige: "Det endelige farvel" til dem, da jeg havde spiste min frokost.

Da jeg nu var i gang med tage afsked med de første af årets efterhånden alt andet små plantepusser, forsatte jeg med at gøre det sammen med ærteplanterne ude på altanen, for traditionen tro så lige så snart, jeg har kunne høste frisk ærtebælge fra dem, så går selv planten ud.

Se hvad jeg har fået


Hverdagen.

I mandags, da jeg besøgte min Skats tante samt hendes for længst voksne stadigvæk hjemmeboende datter, viste jeg dem, at jeg havde købt en rap lysende nøglering, hvilket min Skats tante var ret så vild med og derfor endte det med, at jeg kom til at love hende, at jeg ville købe en nøglering med en lysende abe til hende næste gang, jeg kom i en Netto.

Da jeg er af den opfattelse, at man ikke skal love nogen noget, hvis man ikke har i sinde at holde det, købte jeg derfor den omtalte nøglering med til min Skats tante, da jeg handlede ind hos Netto på Københavnsvej i går formiddags, og da jeg havde været hos tandlægen i formiddags, gik jeg bagefter hen til min Skats tante for at give hende den ønskede nøglering.

Nu besøger jeg altså ikke min Skats tante for at få noget hverken penge eller ting selv om jeg indrømmer, at jeg er oprindeligt glad for den royale guldand, hun har givet mig og jeg prøvede også at komme med flere forskellige forslag til, hvad min Skats tante kunne få ud af dette stykke stof …

2011/07/27/001.jpg

… men hun blev ved med at holde på, at når stoffet ikke var stort nok til en dug til hendes sofabord, så skulle jeg havde det, og sådant endte det så med at blive.

Endnu har jeg ikke besluttede mig til, hvad jeg vil sy af det sjove samt søde julestof, men jeg heller allermest til en kjole i et lettere a-snit, så mon ikke det ender med at blive brugt til det ?

Intolerant ?


Hverdagen.

Jeg anser mig selv for at være en rimelig tolerant person, da jeg er af den opfattelse, at denne jordklode bør være samt er stor nok til, at der er plads nok til os alle sammen samt at der også skal være samt er plads til alle dem, jeg ikke lige helt eller delvis deler livsfilosofi med !

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på et barn, det hyler og skriger mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt går med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på en hund, der gør eller hyler mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på en kvinde, det råber og skriger efter sit barn og sin hund mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på meget højt musik mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at min Skat og jeg tit på det nærmeste ligge og hoppe i vores seng om natten, ikke fordi vi dyrker hed og lidenskabelig sex, men på grund af vibrationerne, der er fremkaldt af den høje musik, der bliver spillet i vores opgang. For de omkringboende er jo i deres fulde ret til at have en anden døgnrytme end os og de kan vel ikke gøre for, at de har nedsat hørelse.

Jeg kan derfor gå med til, at jeg dagligt risikere at træde i hundeefterladenskaber i vores bebyggelse udendørsområder, da et totalt forbud mod hunde jo også vil komme til at gå ude over alle dem, der godt kan finde ud af at samle deres hunds efterladenskaber op.

Jeg kan derfor godt finde mig i, at jeg mere eller mindre hver gang jeg skal ind eller ud af døren i vores opgang kommer i karambolage med de cykler, der er blevet smidt op ad husmuren og gerne helt eller delvis foran døren, fordi deres ejer ikke kan eller vil benytte cykelstativerne.

Jeg kan derfor godt gå med til, at der ligger cigaretskod, gnasket tyggegummi, slikpapir med mere i vores opgang, for det er jo nok ikke alle, der mener, at den slags hører til i en skraldespand.

Jeg kan derfor godt gå med til, at når man nu ikke har plads i sin lejlighed til diverse effekter så som beskidt fodtøj, defekt indbo, skraldespande og lignede, at man så anbringer det foran sin hoveddør også selv om det er besværligt at komme forbi samt at det er næsten umuligt at komme forbi, hvis man skal have noget større som for eksempel en flyttekasse med sig.

Jeg har derfor tillagt mig at fortælle vores bebyggelse bestyrelse, at den ikke kan elle skal blande sig i, hvad beboerne har på deres altan også selv om jeg personligt ikke finder det pænt med gardiner, persienne eller rullegardiner, der er hermetisk lukkede, rullet ned eller trukket for i døgndrift, lige som jeg heller ikke synes, det er pænt at fylde altanen op med afflad, der burde afleveres på den lokale genbrugsstation, men folk har lov til at indrette deres altan, som de har lyst til.

Jeg kan derfor godt gå med til, at de omkringboende ikke overholder tidspunkterne for, hvornår det er tillagt at larme ved for eksempel at bore eller hamre, også selv om jeg mange gange undrer mig over, hvorfor det mon kan være så svært at holde dem.

Jeg kan derfor delvis godt gå med til, at det er alt for besværligt at gå de cirka 50 meter, der er hen til containeren til pap, og at man derfor "er nødt til" at putte den slags i containeren til dagrenovation eller papir, men jeg altså hverken kan eller vil gå med til følgende

I tirsdag, da min Skat og jeg stod i vores køkken, hvor vi var i fuld gang med at tilberede aftens menu, kunne vi lige pludseligt lugte røg. Vi prøvede jo selvfølgelig at finde ud af, hvor den kom fra, hvilket ikke var spor svært, da hele vores altan samt stue var tilrøget. Min Skat gik ud på vores altan, hvor han lukkede det åbne vindue, hvorefter han gik ind i stuen, hvor han lukkede den åbne altandør samtidigt med jeg gik ind i vores arbejdsværelse, hvor jeg lukkede det åbne vindue og det var, da jeg gjorde det, jeg så, hvor røgen kom fra. Vores underbo havde anbragt en foliebakke, hvori der var grillkul samt tændvæske ovenpå den store bunde af gammelt indbo, pap og træ, hun har stående på sin altan, hvorefter hun havde tændt for det, så hun kunne grille sit barns og sin aftensmad.

Selvfølgelig kunne min Skat og jeg jo bare være gået os en tur, når nu vi var genert af røgen, men bort set fra at det i min verden strider imod alle former for normal tankegang samt sund fornuft, så er det både ifølge vores husoden samt den lokal brandvedtægt ulovligt at bruge åben ild samt grille på en altan.

Nu er det ikke første gang, vi er vidner til den slags og efter den første gang tillod jeg mig efterfølgende, da jeg dagen efter tilfældigt mødte vores underbo i opgang at sige: "Jeg håber, at det var en gang forestilling, at du grillede på altanen i går aftes, da det er ulovligt på grund af brandfærre" dertil var svaret: "Klap røven sammen, jeg griller, når jeg har lyst !".

Selvfølgeligt er det synd for vores underbo, at hun ikke har råd til at bruge sit komfur eller at hun er for mentalt tung i bagdelen ( læs: doven ) til, hun kan finde ud af at grille på et af de dertil egnede steder i vores bebyggelse, men det var et under, at enten det legede barn eller den legede hund, der for rundt på altanen, ikke kom til at skubbe til den rodebunken, engangsgrillen stod ovenpå med risiko for at barnet og eller hunden blev forbrændt samt at rodet på altanen blev antændt.

Helt generelt ønsker jeg ikke, at det skal gå mine medmennesker ilde og jeg ved udemærket godt, at jeg lige nu ikke er særlig sød, men fortjener vores underbo ikke på en måde, når hun foretager sig noget så himmelråbende tåbeligt samt på det nærmeste selv beder om, at det skal gå galt, at det også gør det ?

Men hvis det går galt og hendes altan samt lejlighed går op i røg, så går som minimum vores med og det ønsker jeg ikke at blive udsat for og slet ikke på grund af en både fuldstændig tanketom, tåbelig samt ulovlig handling.

Dertil kommer, at hvis man er rigtigt uheldig, kan man risikere at blive kulildeforgiftet af at inhalere røg fra en grill og den risiko vil jeg simpelthen ikke finde mig at blive udsat for.

Nu er det som allerede skrevet ikke første gang, vi oplever dette, og selvfølgelig kunne min Skat og jeg også denne gang bare være gået os en tur, men vi kunne jo også i yderste tilfælge, hvis det var gået galt, have risikeret at komme hjem til en hel eller delvis udbrændt lejlighed, og så er det, at jeg ikke længere kan være tolerant og derfor tog jeg mit kamera samt fotograferede et par billeder af, hvad der foregik på vores underbos altan.

Næsten dag ringende jeg til vores bebyggelses administration, som jeg tillod mig at give følgende spørgsmål: "Er det vores administration, vores bestyrelse eller vores varmemester, jeg skal appellere til, når jeg gerne vil have, at der bliver sat en seddel op i opgangene, der præcisere reglerne for grilling på altanerne ?", dertil var svarte: "Hvorfor vil du gerne have det ? Det er forbudt samt ulovligt at grille på altanerne, da det er forbundet med risiko for brænd". "Det ved jeg udemærket godt" svarede jeg "men igen i går aftes synes vores underbo, at hun og hendes barn skulle have grillmad og derfor tilberedte hun det på en engangsgrill på sin altan".

"Hvad ? ! ? Var der andre en dig, der så det ?", "Ja" svare jeg "min kæreste", "Var der nogen derud over ?" "Det tror jeg ikke, men jeg kom til at fotografere det" svarede jeg, "Kan du sende et billed af det ind til os ?" "Ja" svarede jeg "jeg kan gøre det med det samme, hvis jeg får en e-mail-adresse" og det gjorde jeg, så derfor blev det ønskede billed samt de øvrige relevante oplysninger sendt til vores bebyggelses administration via en e-mail.

I torsdags, da jeg gik min normale formiddagstur, mødte jeg vores under-underbo, der sagde: "Tak !", jeg stod og lignede et stort spørgsmålstegn lige indtil han fik fortalte mig, hvorfor han sagde: "Tak". Vores under-underbo og hans kone er også generet at vores underbo, der jo er deres overbo, og da han sidder i vores bebyggelses bestyrelse, havde han fået at vide, at vores administration havde modtaget en klage med billeddokumentation over deres overbo af mig samt at der vil blive sendt et brev til vores midterbo, hvis jeg kan kalde hende dette, hvori reglerne for blandt andet grilling på altanerne vil blive præciseret.

Vi går ud fra, at vores underbo har fået brevet i fredags, og det passer jo nok også meget godt med, at hun ifølge vores under-underbo to gange har haft væltet samt en gang har haft piftet vores under-underbos og hans kones cykler samt at hun i søndags, da jeg tilfældigt mødte hende på trappen "var nødt til" at puffe til mig, da hun gik forbi mig, selv om jeg holdt ind til den ene side for at gøre plads til hende. Så tyk er jeg altså heller ikke, at man ikke sangens kan komme forbi mig uden at skubbe til mig !

I mine øjne er det helt tydeligt, at vores underbo ikke har lært / ikke magter / ikke ved, hvordan man skal begå sig, når man bor i en etageejendom og når jeg nu ikke er i stand til at fortælle / lære hende det, er det så ikke på et eller plan min simpel menneskeret at prøve på at skaffe hende den hjælp, hun har brug for og især når hende unormale adfærd i yderste uheldige tilfælge kan komme til at bringe andres samt mit helbred og liv i fare ?

Eller er det bare mig, der er enormt intolerant ?