Jeg anser mig selv for at være en rimelig tolerant person, da jeg er af den opfattelse, at denne jordklode bør være samt er stor nok til, at der er plads nok til os alle sammen samt at der også skal være samt er plads til alle dem, jeg ikke lige helt eller delvis deler livsfilosofi med !

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på et barn, det hyler og skriger mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt går med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på en hund, der gør eller hyler mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på en kvinde, det råber og skriger efter sit barn og sin hund mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at hvis jeg ikke kan holde ud at høre på meget højt musik mere eller mindre konstant, kan jeg jo bare gå mig en tur og det gør jeg også dog med større forståelse på visse tidspunkter af døgnet end andre.

Jeg kan derfor godt gå med til, at min Skat og jeg tit på det nærmeste ligge og hoppe i vores seng om natten, ikke fordi vi dyrker hed og lidenskabelig sex, men på grund af vibrationerne, der er fremkaldt af den høje musik, der bliver spillet i vores opgang. For de omkringboende er jo i deres fulde ret til at have en anden døgnrytme end os og de kan vel ikke gøre for, at de har nedsat hørelse.

Jeg kan derfor gå med til, at jeg dagligt risikere at træde i hundeefterladenskaber i vores bebyggelse udendørsområder, da et totalt forbud mod hunde jo også vil komme til at gå ude over alle dem, der godt kan finde ud af at samle deres hunds efterladenskaber op.

Jeg kan derfor godt finde mig i, at jeg mere eller mindre hver gang jeg skal ind eller ud af døren i vores opgang kommer i karambolage med de cykler, der er blevet smidt op ad husmuren og gerne helt eller delvis foran døren, fordi deres ejer ikke kan eller vil benytte cykelstativerne.

Jeg kan derfor godt gå med til, at der ligger cigaretskod, gnasket tyggegummi, slikpapir med mere i vores opgang, for det er jo nok ikke alle, der mener, at den slags hører til i en skraldespand.

Jeg kan derfor godt gå med til, at når man nu ikke har plads i sin lejlighed til diverse effekter så som beskidt fodtøj, defekt indbo, skraldespande og lignede, at man så anbringer det foran sin hoveddør også selv om det er besværligt at komme forbi samt at det er næsten umuligt at komme forbi, hvis man skal have noget større som for eksempel en flyttekasse med sig.

Jeg har derfor tillagt mig at fortælle vores bebyggelse bestyrelse, at den ikke kan elle skal blande sig i, hvad beboerne har på deres altan også selv om jeg personligt ikke finder det pænt med gardiner, persienne eller rullegardiner, der er hermetisk lukkede, rullet ned eller trukket for i døgndrift, lige som jeg heller ikke synes, det er pænt at fylde altanen op med afflad, der burde afleveres på den lokale genbrugsstation, men folk har lov til at indrette deres altan, som de har lyst til.

Jeg kan derfor godt gå med til, at de omkringboende ikke overholder tidspunkterne for, hvornår det er tillagt at larme ved for eksempel at bore eller hamre, også selv om jeg mange gange undrer mig over, hvorfor det mon kan være så svært at holde dem.

Jeg kan derfor delvis godt gå med til, at det er alt for besværligt at gå de cirka 50 meter, der er hen til containeren til pap, og at man derfor "er nødt til" at putte den slags i containeren til dagrenovation eller papir, men jeg altså hverken kan eller vil gå med til følgende …

I tirsdag, da min Skat og jeg stod i vores køkken, hvor vi var i fuld gang med at tilberede aftens menu, kunne vi lige pludseligt lugte røg. Vi prøvede jo selvfølgelig at finde ud af, hvor den kom fra, hvilket ikke var spor svært, da hele vores altan samt stue var tilrøget. Min Skat gik ud på vores altan, hvor han lukkede det åbne vindue, hvorefter han gik ind i stuen, hvor han lukkede den åbne altandør samtidigt med jeg gik ind i vores arbejdsværelse, hvor jeg lukkede det åbne vindue og det var, da jeg gjorde det, jeg så, hvor røgen kom fra. Vores underbo havde anbragt en foliebakke, hvori der var grillkul samt tændvæske ovenpå den store bunde af gammelt indbo, pap og træ, hun har stående på sin altan, hvorefter hun havde tændt for det, så hun kunne grille sit barns og sin aftensmad.

Selvfølgelig kunne min Skat og jeg jo bare være gået os en tur, når nu vi var genert af røgen, men bort set fra at det i min verden strider imod alle former for normal tankegang samt sund fornuft, så er det både ifølge vores husoden samt den lokal brandvedtægt ulovligt at bruge åben ild samt grille på en altan.

Nu er det ikke første gang, vi er vidner til den slags og efter den første gang tillod jeg mig efterfølgende, da jeg dagen efter tilfældigt mødte vores underbo i opgang at sige: "Jeg håber, at det var en gang forestilling, at du grillede på altanen i går aftes, da det er ulovligt på grund af brandfærre" dertil var svaret: "Klap røven sammen, jeg griller, når jeg har lyst !".

Selvfølgeligt er det synd for vores underbo, at hun ikke har råd til at bruge sit komfur eller at hun er for mentalt tung i bagdelen ( læs: doven ) til, hun kan finde ud af at grille på et af de dertil egnede steder i vores bebyggelse, men det var et under, at enten det legede barn eller den legede hund, der for rundt på altanen, ikke kom til at skubbe til den rodebunken, engangsgrillen stod ovenpå med risiko for at barnet og eller hunden blev forbrændt samt at rodet på altanen blev antændt.

Helt generelt ønsker jeg ikke, at det skal gå mine medmennesker ilde og jeg ved udemærket godt, at jeg lige nu ikke er særlig sød, men fortjener vores underbo ikke på en måde, når hun foretager sig noget så himmelråbende tåbeligt samt på det nærmeste selv beder om, at det skal gå galt, at det også gør det ?

Men hvis det går galt og hendes altan samt lejlighed går op i røg, så går som minimum vores med og det ønsker jeg ikke at blive udsat for og slet ikke på grund af en både fuldstændig tanketom, tåbelig samt ulovlig handling.

Dertil kommer, at hvis man er rigtigt uheldig, kan man risikere at blive kulildeforgiftet af at inhalere røg fra en grill og den risiko vil jeg simpelthen ikke finde mig at blive udsat for.

Nu er det som allerede skrevet ikke første gang, vi oplever dette, og selvfølgelig kunne min Skat og jeg også denne gang bare være gået os en tur, men vi kunne jo også i yderste tilfælge, hvis det var gået galt, have risikeret at komme hjem til en hel eller delvis udbrændt lejlighed, og så er det, at jeg ikke længere kan være tolerant og derfor tog jeg mit kamera samt fotograferede et par billeder af, hvad der foregik på vores underbos altan.

Næsten dag ringende jeg til vores bebyggelses administration, som jeg tillod mig at give følgende spørgsmål: "Er det vores administration, vores bestyrelse eller vores varmemester, jeg skal appellere til, når jeg gerne vil have, at der bliver sat en seddel op i opgangene, der præcisere reglerne for grilling på altanerne ?", dertil var svarte: "Hvorfor vil du gerne have det ? Det er forbudt samt ulovligt at grille på altanerne, da det er forbundet med risiko for brænd". "Det ved jeg udemærket godt" svarede jeg "men igen i går aftes synes vores underbo, at hun og hendes barn skulle have grillmad og derfor tilberedte hun det på en engangsgrill på sin altan".

"Hvad ? ! ? Var der andre en dig, der så det ?", "Ja" svare jeg "min kæreste", "Var der nogen derud over ?" "Det tror jeg ikke, men jeg kom til at fotografere det" svarede jeg, "Kan du sende et billed af det ind til os ?" "Ja" svarede jeg "jeg kan gøre det med det samme, hvis jeg får en e-mail-adresse" og det gjorde jeg, så derfor blev det ønskede billed samt de øvrige relevante oplysninger sendt til vores bebyggelses administration via en e-mail.

I torsdags, da jeg gik min normale formiddagstur, mødte jeg vores under-underbo, der sagde: "Tak !", jeg stod og lignede et stort spørgsmålstegn lige indtil han fik fortalte mig, hvorfor han sagde: "Tak". Vores under-underbo og hans kone er også generet at vores underbo, der jo er deres overbo, og da han sidder i vores bebyggelses bestyrelse, havde han fået at vide, at vores administration havde modtaget en klage med billeddokumentation over deres overbo af mig samt at der vil blive sendt et brev til vores midterbo, hvis jeg kan kalde hende dette, hvori reglerne for blandt andet grilling på altanerne vil blive præciseret.

Vi går ud fra, at vores underbo har fået brevet i fredags, og det passer jo nok også meget godt med, at hun ifølge vores under-underbo to gange har haft væltet samt en gang har haft piftet vores under-underbos og hans kones cykler samt at hun i søndags, da jeg tilfældigt mødte hende på trappen "var nødt til" at puffe til mig, da hun gik forbi mig, selv om jeg holdt ind til den ene side for at gøre plads til hende. Så tyk er jeg altså heller ikke, at man ikke sangens kan komme forbi mig uden at skubbe til mig !

I mine øjne er det helt tydeligt, at vores underbo ikke har lært / ikke magter / ikke ved, hvordan man skal begå sig, når man bor i en etageejendom og når jeg nu ikke er i stand til at fortælle / lære hende det, er det så ikke på et eller plan min simpel menneskeret at prøve på at skaffe hende den hjælp, hun har brug for og især når hende unormale adfærd i yderste uheldige tilfælge kan komme til at bringe andres samt mit helbred og liv i fare ?

Eller er det bare mig, der er enormt intolerant ?