Arkiver

Dagens første opgave


Hverdagen.

Endnu en gang kan jeg blot konstatere, at det da godt nok er helt vildt imponerende, så meget sådant noget indpakningspapir med meget mere kan fylde og så mange gaver fik min Skat og jeg jo heller ikke juleaften, eller gjorde vi ?

Så jeg ved udemærket godt, hvad dagens allerførste praktiske huslige opgaver kommer til at blive i dag. For jeg vil starte dagen med at rydde op i alt det, der stadigvæk ligger dels på gulvet imellem vores to sofaer og sofabordet …

2010/12/26/001.jpg

… der dels ligger på gulvet foran vores sofabord …

2010/12/26/002.jpg

… samt der dels ligger på vores sofabord …

2010/12/26/003.jpg

… måske skulle jeg starte med at tømme skålene med konfekt, så er det overstået ?

😉

Derefter kan jeg jo så gå i gang med at putte alle vores mange dejlige julegaver på plads efterhåndens som jeg har fået fotograferet mine egne af slagens, så jeg kan komme til at skrive et lille indlæg om årets høst af julegaver.

🙂

Med hensyn til al emballagen fra min Skats og mine julegaver så skal det ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker julegavepapir fra de stykker julegavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små af de gaver ind i, vi selv skal give væk i næste års advent- og pakkekalendere. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka et par ruller julegavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, det vil sige, nogle af de små papæsker bliver gemt, så jeg selv kan bruge dem til at pakke diverse små adventjule- samt kalendergaver ned i. Nogle af til-og-fra-kortene plejer jeg at gemme, for hvorfor skal min Skat og jeg skrive nye af slagens til hinanden hvert år, når vi kan genbruge dem fra sidste år ?

Resten af til-og-fra-kortene skal i containeren med pap. Så rent faktisk er det jo stort set kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".