Dagsarkiv: mandag, 6. december 2010, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

2010/12/06/301.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød, fint snittet gul peberfrugt samt nogle fint snittet cherrytomater …

2010/12/06/302.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask, hvilket er mere end dejlig en dag som i dag, hvor vi begge to er rigtigt godt trætte efter en lang arbejdsdag.

Det skete i de dage … Del 11


Hverdagen, Håndarbejde.

… i starten af december 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i julehumør, at jeg pakkede julegaverne, der skal sendes til min Skats mor, lillesøster samt svoger i USA, ind …

2010/12/06/201.jpg

… rent faktisk tog jeg mig så meget sammen, at jeg også lige fik skrevet de to julekort, der skal sendes til familien i USA, lige som jeg fik fordelt julkortene samt julegaverne i to kuverter, der lige nu ligger på vores køkkenbord, imens de venter på, jeg får taget mig sammen til at gå ind til posthuset med dem. Så det vil jeg gøre lige om lidt.

🙂

Det betyder så også, at jeg nu har nået både at fremstille samt købe alle årets julegaver, at alle årets julegaver alle som en er blevet pakket ind, og når jeg har været rundt om posthuset med de to omtalte kuverter, så er alle årets julegaver også alle som en afleveret eller afsendt. Dermed har jeg ikke skrevet, at jeg ikke godt kan falde for fristelsen for at købe en ekstra lille julegave til hver af de to mænd ( læs: min kæreste og min storebror ) i mit mit liv, for det kommer jeg nok til at gøre igen i år.

Hej smukke


Hverdagen.

Her til morgen har den ene af de to bladkaktusser, vi har stående på svævehylden ude i køkkenet, glædet min Skat og mig med en fin helt nyudsprungnet blomst …

2010/12/06/101.jpg

… der nu næppe nogle blomster, der er lige så kønne, som dem, kaktusser kan fremstille.

Det var den uge … Uge 48 år 2010 …


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere titler på indlæg fra den nu forlængst forsvundet uge, så ser det sådant ud …

Mandag den 29.11.2010 …
Er det allerede mandag igen ?
Det var den uge … Uge 47 år 2010 …
Ugeblade
Bart
Små nisser kommer vrimlende
Aftens menu …

Tirsdag den 30.11.2010 …
Årets allersidste efterårsdag
Efterårets allersidste solopgang
Husejer
Efterårets allersidste solnedgang
Kagebagning
Aftens menu …
Mums !

Onsdag den 01.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 01
Den 1. december 2010
Vinterens allerførste solopgang
Ny Proba baby-tumle-nisser
Dagens høst
Aftens menu …

Torsdag den 02.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 02
En lille opgave
Aftens menu …

Fredag den 03.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 03
Morgengry
Lavt hængende sol
Det sner …
Skumring
Aftens menu …

Lørdag den 04.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 04
Nej tak !
Mere julehygge
Aftens menu …

Søndag den 05.12.2010 …
Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 05
Det sner …
Aftens menu …
Lidt mere julehygge

… og skulle der stik imod alle former for forventninger fra min side af være bare en eneste, der af en eller anden grund godt kunne tænke sig at læse bare et enkelt af de af de overforstående indlæg, jeg allerede har nået at skrive, kan dets titel bruges som et direkte link.

Sankt Nikolajs dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Nikolajs dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Nikolajs dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Nikolaj, der ifølge legende omkring år 300 var biskop i byen Myra i Lykien i Lille Asien altså det nuværende Tyrkiet. Sankt Nikolaj gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe de fattige og der fortælles rigtigt mange historier om hans gavmildhed blandt andet at han, da hans nabo var kommet i akut pengenød, kastede tre poser med guldpenge indtil manden, der ellers havde været nødt til at sælge sine tre døtre til byens bodel for at kunne betale sin gæld, og dermed undgik pigerne denne grumme skæbne.

Sankt Nikolaj er altså med andre ord en rigtigt gavmild gavehelgen og i mange lande holdes der stadigvæk fest til hans minde den 6. december hvert år, hvor børnene får gaver, når de står op om morgen.

De hollænder, der flyttede til USA, da landet endnu var ganske ungt, tog stikken med gavegiveriet om morgen den 6. december med sig, men her blev Sankt Nikolajs navn ændret til det mere engelskklingende Sankt Klaus eller rettere Santa Claus og efterhånden er han til al held blevet helt afkristnet samt endte med at være den milde og trinde julemand med et stort hvidt skæg samt en lang rød kappe, vi kender i dag, og hans udbringning af gaver er flyttet til den 24. samt 25. december.

Ifølge en myte af nyere dato påstås det, at det var den amerikanske sodavandsproducent Coca Cola, der i 1931 fandt ud af, at julemandens tøj skulle have den samme røde farve som deres logo, men hvor vidt det er sandt vides dog ikke, da man allerede før de omtalte Coca Cola reklamers fremkomst i USA ofte havde portrætteret julemanden i disse farver. Derimod kan det godt konstateres, at fremstillingen af julemanden, der indtil da havde været yderst varieret, på det nærmeste er blevet standardiseret efter Coca Colas omtalte reklamer fra 1931.

Julemanden blev første for alvor almindeligt kendt i Danmark fra slutningen af 1800tallet og hos os er han som bekendt knyttet til selve julen samt især juleaften, hvor han kommer med gaver til de artige børn.

Julemanden blev for øvrigt for allerførste gang omtalt på skrift i Danmark i 1866, hvor der i "Peters Jul" fortælles om ham, at han kommer med juletræet.

Nu er det jo kun juleaften samt julemorgen Sankt Nikolaj, der nu mere er kendt som julemanden, skal omdele julegaver, men det betyder altså ikke, at han dermed holder fri resten af året, for da er han nemlig skytshelgen for søens folk, hvilket skyltes, at han ifølge en legende frelste tre sømænd, der var i havsnød, og derfor er mange af middelalderens kirker, der ligger i havnebyer, viet til Sankt Nikolaj.

På Sankt Nikolajs dag skal vejret allerhelst være godt, for et gammelt vejrvarsel siger: "Sankt Nikolajs vejr giver hele decembers vejr".

Indholdet af dagens pakkekalendergave – Del 06


Hverdagen, Ænder.

Dagens pakkekalendergave fra Jyderup indeholdte en lille grøn plastik redningsflåde …

2010/12/06/001.jpg

… samt en gul gummi badeand med blå svømmebriller og dens to ællinger. For hvorfor skal man dog bruge energi og kræfter på at svømme, når man kan sejle ?

Desværre havde jeg selv købt lige præcist den samme plastik redningsflåde med lige præcist de tre samme gummi ænder, men da det alt sammen blev pakke væk, da jeg pakkede alle mine badeænder samt ænder til bad ned i fire sorte SmartBokse, så kan jeg nu glæde mig over, at jeg har dette hold fremme.

🙂

Heidi tak for dagens gave. Jeg håber, du også kunne bruge indeholdet af din pakkekalendergave i dag.