Dagsarkiv: lørdag, 27. november 2010, 20:00

Aftens menu …


Hverdagen.

min Skat og jeg havde lyst til at blive forkælet samt komme til at smovse i noget helt vildt lækkert i aften og når vi nu havde sådant et dejligt stykke kød …

2010/11/27/301.jpg

… liggende i vores fryser, så skal det vel også bruges på et eller andet tidspunkt og det tidspunkt blev så i dag. Så derfor blev aftens menu …

2010/11/27/302.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, skiver af flæskesteg med tilhørende sprøde sværere samt nogle skriver rugbrød.

Op at hænge


Hverdagen.

Da min Skat og jeg havde spist noget lynhurtigt frokost, gik vi i gang med i fællesskab at hænge den af vores lyskæder, som vi kalder for stjernehimlen, op ude på vores altan.

Fordi det er så koldt, så dukkede ruderne og min Skat var derfor nødt til at tørre lige præcist det sted, hvor han skulle sætte det næste stykke tape fast, af med en tør klud, før han kunne sætte det på ruden, for ellers ville tapen simpelhen ikke sidde fast.

Vi fordelte opgaverne imellem os sådant … at jeg klippede tapen af i passende stykker, hvorefter jeg gav dem til min Skat, og han satte så lyskæden fast på ruderne ved hjælp af de små stykker tape …

2010/11/27/201.jpg

… og efter en lille times tid, var det lige før, han og lyskæden var nået hele vejen rundt …

2010/11/27/202.jpg

… ude på vores altan. Derefter gik min Skat i gang med at opsætningen af lyskæden med de 300 små kulørte lysdioder …

2010/11/27/203.jpg

… men da jeg på det tidspunkt var begyndte at fryse lidt for meget også selv om jeg rent faktisk var klædt på til at være udendørs, så valgte vi at fordele opgaverne imellem os sådant, at min Skat selv klarede alt i forbindelse med ophængningen af den lyskæde ude på altanen, og jeg gik ind i vores lejlighed, hvor jeg så nåede at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost, før jeg vandede alle vores potteplanter samt nippende visne blade og blomster af dem, så fulgte jeg lige skraldespanden ned og bagefter stryg jeg dagens eneste maskinefuld ( 48 stykker ) nyvasket tøj, så det kunne komme på plads i diverse skabe samt skuffer.

Indtil videre


Hverdagen.

Det sneede i går aftes, da vi gik i seng. Det har sneet i nat. Det sneede, da vi stod op i morges og indtil videre har det sneet hele dagen. Så derfor sørgede min Skat og jeg for at komme nogenlunde relativ tidligt hjemmefra, sådant at vi nogenlunde relativt tidligt havde klaret alt det, vi skal klare udendørs i løbet af i dag.

Vi startede med at køre ud til Silvan, men da butikken lige for tiden er under ombygning og den derfor har et yders begrænset vareudbud, så kunne vi desværre ikke komme til at købe det, min Skats havde tænkt sig at i det mindste lige se prisen på.

Vi kørte rundt om Shurgard, hvor vi blandet andet hentede de lysdekorationer, vi normalt plejer at have hængende i vinduet i køkkenet og i soveværelset, tre af de store papkasser fra posthuset, der indeholde diverse former for julepynt, posen med min Skats pakkekalender samt hans første-søndag-i-advents-gave, posen med hans fødselsdagsgaver, samt posen med hans adventkalender …

2010/11/27/101.jpg

… samt min adventkalender …

2010/11/27/102.jpg

… fra Anne. Derefter kørte vi lige rundt om først Netto på Københavnsvej og derefter Fakta i Østervangs Centeret for at handle lidt ind, før vi kørte hjem til os selv igen. Min Skat stillede alle de ting, vi havde i bilen, ind i vores opgang og jeg begyndte at bære dem alle sammen op i vores lejlighed. Min Skat hjalp mig dog med opgaven, da han lige havde kørt bilen over i garagen.

Derefter satte jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg stillede den lysende snemand, min Skat fik i fødselsdagsgave forrige år, samt både min Skat så vel som min adventkalender …

2010/11/27/103.jpg

… fra Anne ovenpå den korteste af vores reoler inde i stuen. Nu vil min Skat og jeg begge to have noget frokost og derefter så går vi for alvor i gang med at pynte op til jul i hvert fald vil vi prøve på at få lidt lys ud på altanen.

Årets allerførste adventsgave


Hverdagen.

For ikke at gentage sidste år lille stund, hvor jeg jo fuldstændigt havde glemt, at jeg måtte pakke den allerførste af årets adventgaver op allerede om lørdagen, så fandt jeg dagens gave frem lige før jeg gik i seng i år aftes.

🙂

Det er jo næsten altid spændende at få en gave uanset dens størrelse, for hvad mon der gemmer sig bag det kulørte papir med tilhørende bånd og sløjfe ?

Det viste sig at være en papæske, der indeholdte denne lille søde hvide porcelæns slikskål …

2010/11/27/001.jpg

… der er dekoreret med to af Etly Klarborg nisser, og lige så snart jeg er kommet i gang med at pynte lidt op til jul, vil den inklusiv indhold komme til at få en god plads på vores sofabord.

Jeg glæder mig i denne tid …


Hverdagen.

… lige præcist sådant begynder min Skats ( læs: Peters ) jul samt et indlæg, jeg skrev på min blog for cirka et års tid siden, og selv om jeg er blevet et helt år ældre og jeg dermed også burde været blevet et helt år klogere og især et helt år kedeligere, så tillade jeg mig stadigvæk på dette tidspunkt af året, at glæde mig til den kommende månedes tid samt det meste af det, den bringer med sig.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi lige om lidt kan jeg forhåbentlig komme til at stille årets snelandskaber frem, for slet ikke at tale om alt det andet julepynt, jeg også gerne vil have frem. Faktisk har jeg glædet mig til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til jule, lige siden jeg pakkede alt vores julepynt samt alt fra snelandskaberne væk. Jeg elsker at hygge samt pynte op og julen er nok den af årets højtider samt årstid, hvor jeg går allermest amok.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan ni personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første adventgave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi på onsdag kan seks personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første pakkekalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

Jeg glæder mig også til på onsdag, fordi min Skat om morgen bliver mødt af et spisebord, der er fyldt op med fødselsdagsgaver samt fødselsdagskort også selv han ikke får mulighed for at nyde nogen af delene før om eftermiddagen, efter han er kommet hjem fra arbejdet.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske kan min Skat og jeg allerede på næste lørdag udvælge samt købe årets juletræ. Derefter får det lov til at stå og sunde sig ude på vores altan lige indtil vi tager det ind i stuen og vi i fællesskab pynter det. Noget vi godt kan være det meste af en dags tid om. For det skal jo gøres helt rigtigt og det er absolut ikke lige meget, hvordan samt hvor på træet juletræspynten hænger og det især ikke lige meget, hvordan i forhold til hinanden at juletræspynten hænger.

Vores juletræ får altid lov til mindst at stå til nytårsaften eller til den næstensidste fridag i vores juleferie. Det kommer lidt an på, hvilken af de to dage der kommer sidst, og lige som vi brugte meget tid på at pyntet juletræet, bruger vi mindst lige så meget tid på at pyntet det af. For alle tingene skal jo helst pilles af juletræet, uden de kommer noget til, og de har alle som en en helt bestemt lille æske, de skal ligges ned i, før denne lille æske så bliver lagt ned i en lidt større papkasse, hvori det så hygger til lige indtil det igen skal hænges på et juletræ.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske får min Skat og jeg mulighed for at besøge Tivoli i løbet af december måned, så vi kan komme til at opleve, nyde og fotografere den smukt julepyntet gamle have og måske kommer vi også i år til at købe et hold med glaskugler til vores juletræ.

Måske, hvis min Skat og jeg er rigtigt heldige, får vi også mulighed for at køre en tur til Sagnlandet Lejre eller Zoologisk Have i København i løbet af en af de to første weekender i december måned.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi ingen længe er min Skat og jeg forhåbentligt nået til det tidspunkt af juleaften, hvor vi kan sætte os tæt ind til hinanden i vores sofa, imens vi bare nyder synet at det smukt pyntede juletræ. Vi vil kramme og nusse med hinanden, imens vi i fællesskab vil glæde os over juletræets lys, der spejler sig i dets pynt, og vi vil få øje på ting, der alle som en bringer os lutter gode minder. For eksempel de kulørte glasænder vi købte på vores alleførste julegaveindkøbstur op og ned af Strøget, de små sjove polystrone rødkælke vi købte den allerførste jul, vi holdt sammen, de to små træ sprælle-nisser vi købte, da vi besøgte Kronborg, og så videre og så videre og så videre.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i løbet af juleaften vil der tjekke små sms´er ind, der alle som en vil fortælle min Skat og mig, at de julegaver, vi i år har fremstillet eller købt til dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå os nær, nu er pakket ud samt at de kom til bringe mindst lige så meget glæde hos modtagerne, som vi havde håbet på, de ville komme til at gøre.

For meget kort skrevet så glæder jeg mig altså virkelig i denne tid lige præcist fordi det meget snart er jul med alt den gode varme glæde, den forhåbentligt kommer til at bringe til os alle sammen.

For mig er julen den tid på året, hvor jeg fuldstændigt legalt kan få lov til at fortælle alle dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig nær, at de rent faktisk gør det. Det er bestemt ikke fordi, jeg lige frem på nogen som helst måde forsømmer en hvilken som helst given lejlighed dertil i løbet af resten af året, men i modsætning til resten af året behøver man ved juletid jo ikke at skulle forklarer, hvorfor man gør det.

For mig at julens så absolut eneste sande budskab … at vi alle som en skal huske at fortælle alle dem, der står os nærmest, at de gør det og at de er noget helt specielt for lige præcist os. Personligt er jeg nu af den opfattelse, at vi også bør gøre det resten af året.