For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Karens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens Dag eller retter Sankt Katharinas Dag og den Katharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Katarina havde en åbenbaring, hvori Jesu gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesu.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Katarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bøddelredskaberne samt bødlerne selv. Til sidst blev Sankt Katharina udfriet af sine lidelser med et hug fra et bøddelsværd.

I det gamle bondesamfund mente man … at hvis der kommer frost eller sne Karens Nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens Dag og Karens Dag klemmer sammen.