Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned sidste år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.
Så for små to måneders tid siden bestilt jeg et års abonnement, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for kun 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.
I går udkom den nyeste ( nummer 142 ) af The World of Cross Stitching og allerede i dag, har jeg så modtaget det. Det var godt nok en hel del tidligere, end jeg havde regnet med.
Som altid er der en hel masse forskellige flotte, sjove, sød og udfordrende både små og store broderier, som jeg gerne vil brodere, i det. Så lige nu har jeg slet ikke hverken lyst eller tid til at forsætte med at rydde op, for jeg har meget mere lyst til at brodere.
😉