Lige nu, hvor solen …

… er ved at stå op, min Skat er ved at kører ind til sit arbejde og jeg igen sidder foran min computer sammen med min morgenmad og min morgenthe, kan jeg konstatere, at det allerede er blevet fredag og at den første arbejdesuge efter vores fire ugers skønne sommerferie allerede er ved at synge på sit sidste vers.

Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig lige for tiden, men jeg har en følelse af, at tiden simpelhen bare løber at sted og at jeg mere eller mindre står stille på stedet og stort set ingenting når.

Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke fortager mig noget fornuftigt hver dag, men derimod nok snare den gamle kendte med … at jeg har alt for mange ambitioner om at nå alt for meget og at jeg så samtidigt ikke vil erkende at tingene tager tid og at mange af tingene tager langt mere tid, end jeg gerne vil være ved.

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt.

Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.