Månedsarkiv: august 2008

Vi vil ud


Hverdagen, Oplevelser.

Vejret er nogenlunde flot i dag, for godt nok blæser det en del og der er også nogle truende skyer på himlen, men derfor behøver der jo ikke at komme regn.

🙂

Så vi har valgt at bruge dagen i dag på at køre ud for at få en på opleveren i stedet for at bliver derhjemme og bruge tiden på at aflive nogle af vores mange små og store hængepartier.

Frosttasken samt rygsækkende er pakket, så vi har både lidt at drikke samt lidt at spise med til turen. Der er sat et nyopladet batteri samt et helt tomt hukommelsekort i hvert vores kamera, så der skulle være mulighed for at fotografere, hvis vi får øje på et eller flere gode motiver.

Vi er lige kørt hjemmefra og kursen er sat …

2008/08/02/101.jpg

… mod Møn. Vi håber på, at vi både når at se det nye Geo Center samt lidt af klinten.

🙂

With love from Popcorn


Hverdagen, Håndarbejde.

Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned sidste år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.

Så nu har jeg bestilt et års abonnement i stedet for, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for kun 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.

🙂

Cirka to måneders tid før vi tog hul på vores dejlige sommerferie, kom jeg så til at købe The World of Cross Stitching nummer 139, hvor med der fulgte et lille broderikit til "With love from Popcorn" …

2008/08/01/201.jpg

… som jeg er blevet færdig med at brodere her til aften. Han er så sød den lille Popcorn bamse, som han står der med sine store flotte solsikker.

Så nu skal jeg bare lige have fundet en lille passende ramme til ham.

Træt


Hverdagen.

Lige nu, hvor solen …

2008/08/01/101.jpg

… så småt er ved at gå ned og imens min Skat sidder foran fjernsynet, hvor han ser et eller andet fra Discovery, sidder jeg foran min computer, imens jeg prøver på at finde ud af, hvad der i grunden er blevet af denne fredag ?

I morges blev jeg godt nok siddende foran min computer, indtil klokken var næsten 7:00, for jeg var kommet til at gå i gang med at se på nogle af de mange billeder, som jeg havde taget i løbet af vores fire uger dejlig lange skønne sommerferie, som blandt andet bragte os til det midtjyske.

Så fyldte jeg vaskemaskinen godt op med en sort finvask på 40 grader, som den vaskede, imens jeg gik i bad, sad med fødderne i varmt sæbevand samt fik klippet, filet og renset finger- og tånegle, hvorefter jeg nåede at vande alle potteplanterne både ud på altanen og inde i lejligheden samt nippe visne blade og blomster af dem.

Imens jeg hængte den første maskindfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt fik strøget det, som bliver pænest, hvis det bliver strøget i våd tilstand, hyggede vaskemaskinen sig med en kulørt finvaks på 40 grader.

Efter jeg havde hængt dagens anden maskindfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, gik jeg lige rundt om containeren med papir, rundt om containeren med glas samt rundt om containeren med pap, før jeg gik over i den lokale Aldi, hvor jeg lige købte alt det, som vi manglede til den kommende weekend samt starten af den næste uges tid.

Efter jeg havde fået sat de nyindkøbte varer på plads, samt ryddet op i køleskabet ( der er jo noget om, at køleskabsrester har det med at blive noget så forfærdeligt agarsive, hvis de uforstyrret får lov til at samle kræfter alt for længe ), fik jeg lige vaske køleskabet samt dets skuffe af, før jeg gik rundt om containeren med skraldespanden og derefter over i Fakta i Østervangs centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), men da de ikke havde det, som jeg skulle bruge forsatte jeg ud til Super Spar.

På vej hjem fra Super Spar gik jeg lige rundt om kontantautomaten på Østervang samt rundt om Fakta på Køgevej. Efter jeg havde fået sat de nyindkøbte varer på plads samt gennemset og sorterede dagens post og reklamer, smurte jeg min frokost, som jeg spise, imens jeg læste samt besvarede en e-mail. Derefter snittede jeg den skål frugtsalat, som skulle ledsage vores middagsmad i aften, hvorefter jeg ryddede til side, vaskede op, tørrede af samt stillede på efter vores morgenmad samt min frokost. Så fyldte jeg vaskemaskinden godt op med en kulørt bomuldsvask på 60 grader.

Jeg havde lige fået tændt for vaskemaskinden, da min Skat kom hjem. For han var blevet enige med sig selv om, at vi i dag skulle gøre tingene i en lidt anden rækkefølge, end vi normalt plejer at gøre dem. Så efter han havde smurt samt spist sin frokost og jeg havde været rundt om containeren med papir, kørte vi ud til Planteriget, hvor vi købte en køn blomstrede plante med en tilhørende sød hvid porcelæns urtepotteskjulere til Farmor, som flyder 95 år i dag. Derefter kørte vi lige rundt om Strandberg på Holbækvej, hvor vi købte de seks poser bolcher, som jeg havde lovet Hanne og Michael, at vi ville købe med til hende fra dem af, samt en æske chokolade til hende fra os selv.

Farmor virkede lettere træt, da vi kom ud til hende, men hun har nok heller ikke fået lov til at ligge og sove lige så meget i løbet af i dag, som hun normalt gør det i løbet af en dag. Hun havde besøg af en ældre mand fra Sverige, men han gik lidt efter, vi var kommet, da han skulle nå en bus. Vi bliv ikke så længe ude hos Farmor. For hun har meget bedre af, at vi besøger hende tit, hvor vi så kun bliver i kort tid, fremfor at vi besøger hende sjældent og vi så bliver i lang tid hos hende.

På vej hjem fra Farmor handlede vi lige ind hos Netto og Strandberg på Holdbækvej, hvor efter vi kørte hjem. Efter vi i fællesskab havde fået sat de nyindkøbte varer på plads, kørte min skat til træning og imens han var væk, fik jeg lige hængt den sidste maskindfuld nyvasket tøj til tørre på det lille tørrestativ ude på altanen samt strøget resten af det ( 66 stykker ) tøj, som jeg havde nået at vakse i løbet af morgen og formiddagen, så det kunne blive hæng / langt på plads i skabe / skuffer. Hvorefter jeg nåede at vande alle potteplanterne, som var nået at blive godt tørre i løbet af dagen, ude på altanen.

Da min skat kom hjem fra træning, gik han i gang med at tilberede vores aftensmad, som til al held var noget, som var hurtigt fremstillet, imens jeg lige fik dækket bord samt talt i telefon med Poul. Efter vi havde spist vores aftensmad, fik vi lige i fællesskab ryddet til side, vaske op, tørret af samt stilledt på plads og jeg gik ned med skraldespanden.

Lige nu holder vi så begge to en efter vores mening velfortjent pause og om lidt så går jeg ind og sætter mig i sofaen ved sidden af min Skat, imens jeg måske når at få broderet det sidste på det igangværende projekt.

Så spørg mig venligst ikke om, hvad der er blevet af denne fredag, for jeg ved det simpelhen ikke !

1. august


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredje del af denne sommer. Da man jo plejer at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelhen bare alt for hurtigt. Jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

God morgen fredag


Hverdagen.

Lige nu, hvor solen …

2008/08/01/001.jpg

… er ved at stå op, min Skat er ved at kører ind til sit arbejde og jeg igen sidder foran min computer sammen med min morgenmad og min morgenthe, kan jeg konstatere, at det allerede er blevet fredag og at den første arbejdesuge efter vores fire ugers skønne sommerferie allerede er ved at synge på sit sidste vers.

Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig lige for tiden, men jeg har en følelse af, at tiden simpelhen bare løber at sted og at jeg mere eller mindre står stille på stedet og stort set ingenting når.

Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke fortager mig noget fornuftigt hver dag, men derimod nok snare den gamle kendte med … at jeg har alt for mange ambitioner om at nå alt for meget og at jeg så samtidigt ikke vil erkende at tingene tager tid og at mange af tingene tager langt mere tid, end jeg gerne vil være ved.

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange opgaver. Så nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt.

Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Peters fængsels dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Peters fængsels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Peters fængsels dag, men i virkeligheden burde dagen nok snare hedde Peters lænkers dag, da den er officiel mindedag om en hændelse, der fortælles om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.

Ifølge legenden kastede kong Herodes Agrippa apostlen Peter i fængsel i Jerusalem i år 43, men han slap efterfølgende ud derfra ved en engels hjælp.

I det gamle bondesamfund var det dog ikke lige frem apostlen Peters fængsling samt efterfølgende lænkning bønderne tænkte på, men der imod først og fremmeste høsten og vejret, især fordi det meget ofte regner på lige præcist denne dag og derfor har dagens også fået tilnavnet Våde Peter.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så gør Peters fængsel regn rugen klejn, og hvis det regner på Våde Peter, bliver resten af måneden regnfuld. Det må for øvrigt heller ikke blæse på Våde Peter, for Peters fængsels dag blæst slår kerneren ud af aksene.