Månedsarkiv: august 2008

Sankt Bertels Dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: "At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels Dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af" samt "At Sankt Bertels dag bryder strå".

I det gamle bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I de gode gamle dage sørgerede husmoderen for, at den potion smør, hun kærnede på Sankt Bertels Dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne potion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue Dag – Maria Bebudelse, måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels Dag.

Det regner


Hverdagen.

Vi vågnede ved cirka 04:00 tiden, fordi regnen slog ind på vinduet i vores soveværelse, men da det er lørdag og ingen af os skal op og på arbejdet i dag, puttede vi os ind til hinanden og sov videre. Næste gang, jeg vågende, var ved 05:00 samt da jeg stod op, regnede det næsten lige så meget, som det havde gjort, første gang vi var vågne. Nu har vinden så godt nok ændret sin retning lidt, så regnen ikke længere slår på vinduerne i badeværelset, køkkenet samt soveværelset.

Nu er klokken så nået at blive 07:30 og ifølge DMI´s byvejrsoversigt over Roskilde så er der ikke noget, som tyder på, at regnen har tænkt sig at holde op sådan lige med det sammen og ej heller har den tænkt sig bare at holde en kort pause. Så vi er blevet enige om, at vi i dag tager en hele vejen igennem indendørsdag, hvor vi så hver især vil hygge os med lige præcist det, som vi har lyst til at fortage os og så glæder jeg mig over, at jeg nåede ud at gå en god lang hyggetur i går samt at jeg nåede at handle lidt ind under den tur og at vi handlede resten ind på vej hjem fra Farmor i går eftermiddags. For nu mangler vi ikke nået, som gør, at vi er nødt til at gå ud i det våde vejr i dag.

🙂

God lørdag til jer alle sammen og det uanset om I skal være udendørs eller som os kan tage en ren indendørs dag i dag.

Hundedagenes slutning


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg stadigvæk boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Hundedagenes slutning, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. august 2008 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2008. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til denne.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "et ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagens slutning også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter desværre allerede er på vej.

Bunken med reparationstøj


Hverdagen, Håndarbejde.

Hvordan kan det være, at det mange gang er de opgaver, som man har frygte allermest at gå i gang med, samtidigt er de opgaver, som man får løst allehurtigst ?

Lige præcist det spørgsmål stillede jeg mig selv, imens jeg slukkede for symaskinen, så jeg kunne stille den på plads efter endt brug. Da var der gået under tre timer, siden jeg havde fundet den frem, så vi i fællesskab kunne aflive bunken ( indholdet af to store papirposer fra Irma ) med tøj, som af den eller anden grund skulle repareres. For så lang tid havde det jo heller ikke taget og der var jo egentligt ikke noget af det, som havde været spor svært at få repareret.

Alt i alt drejede sig jo kun om småting som for eksempel tolv sorte net fra Tiger, hvor mindst den ene hank skulle syes fast i den ene ende igen. Otte håndklæder og fire viskestykker, der manglede en strop. Et dynebetræk, som skulle have et nyt bindebånd. Et af mine skørter, som skulle have ny elastik i livet samt en helt ny kjole ( som jeg købte for 3½ år siden ) hvis skuldrestropper skulle afkortes ( en af årsager til at jeg fortrækker at købe kjoler og toppe med regulerbar stropper ) med 6,00 centimeter, før den ville komme til at passe til min manglede højde.

Nu har jeg så fået aflivet endnu et af mine mange hængepartier og ovenikøbet har jeg så også fået tømt to store papirposer, så de ikke længere behøver at tage plads op i vores stue, der som sådant er rodet nok i forvejen.

Åh, hvor har jeg det godt nu, hvor den opgave er overstået.

🙂

Sankt Symforians dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.

I det gammel bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.

Allerede fredag igen


Hverdagen.

Så er det allerede blevet fredag morgen igen, klokken er 05:45, solen …

2008/08/22/001.jpg

… er ved at stå op, min Skat er på vej ind til sit arbejde og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt morgenthe, imens jeg skriver lidt på min blog.

Det migræneanfald, som fuldstændigt nedlagde mig i går, er vel overstået for denne gang bort set fra, at jeg her til morgen er meget træt ( ganske som jeg altid er det dagen efter et migræneanfald ). Så jeg bliver nok desværre nødt til at økonomisere med min energi i dag, men det gør ikke noget, for det, som jeg så ikke når i dag, når jeg så nok bare en anden dag.

Det er lunt her til morgen, da temperaturen udendørs er cirka 16 grader varm. Solen kommer til at skinne fra en klar blå næsten skyfri himmel og det ser ud til at den får lov til at skinne i hvert fald her til morgen og formiddag, før det så igen bliver overskyet med mulighed for regnvejr, men det allerbedste af det hele … det er lige før, det er weekend.

Jeg håber virkelig, at det bliver en rigtigt dejlig dag med efterfølgende weekend, som venter os alle sammen. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal blive det for dem, jeg holder af, dem, som jeg møder i løbet af denne dag, samt mig selv.

Grydelapper med katte – Del 4


Hverdagen, Håndarbejde.

I morges vågende jeg med synforstyrelser og en dukkende hovedpine ( læs: et lettere migræneanfald ), og da det desværre tog til i styrke i løbet af morgen, så var jeg ved 7:30 tiden nødt til at overgive mig og gå i seng, hvor jeg har ligget det meste af dagen, imens jeg mere eller mindre har sovet mig igennem migræneanfaldet.

Her til aften går det bedre og jeg kan mærke, at migrænen er ved at slippe sit tag i mig for denne gang. Så måske var det godt nok, at jeg denne gang lyttede til min krops behov og ikke prøvede på at overhøre, hvad den prøvede på at fortælle mig, og så stædigt var gået i gang med at forsætte med at rydde op igen i dag.

Det er så til al held otte uger siden, jeg sidst har været nødt til at bruge det meste af en dag i sengen på grund af et migræneanfald.

Så det eneste, som jeg har nået i løbet af i dag eller retter her til aften, er at montere de små satin sløjfer, hækle de sidste afsluttende kanter hele vejen rundt om samt hæfte de sidste løse ender på disse to grydelapper …

2008/08/21/001.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt to nøgler hvidt ( farve nummer 01 ) og to nøgler sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) samt to stykker gult ( farve nummer 25 ) smal satin ( 100% polyester ) bånd fra Stof & Stil.

Det tager mig cirka 12:30 timer, at fremstille et par grydelapper som disse. Nu er jeg så bare så heldigt, at jeg nåede at hækle seks hvide og seks sorte bagstykker, imens vi kørte rundt på Sjælland, Møn og Falster i løbet af vores sommerferie. Så jeg "mangler" altså kun det rigtigt sjove … nemlig at hækle forstykkerne, montere satinbåndene samt hækle de afsluttende kanter hele vejen rundt om grydelapperne på endnu to sæt grydelapper.

🙂

Hermed har jeg så fået årets tredje bløde hjemmefremstillede julegave i hus. Det er jo ved at være på høje tide, at jeg for alvor kommer i gang med at tænke i disse baner.

Denne onsdag kort


Hverdagen.

Det ene øjeblik var klokken 05:45, solen …

2008/08/20/001.jpg

… var ved at stå op, imens min Skat var på vej til sit arbejde og jeg sad foran min computer, hvor jeg havde selskab af min morgenmad … det næste øjeblik er klokken 20:15, solen …

2008/08/20/101.jpg

… er ved at gå ned og vi er begge to på vej i seng, for vi er godt trætte og vi kan simpelhen ikke længere holde os vågne. Så jeg tror, at der højst når at gå fem minutter, før vi begge to befinder os i drømmeland.

Sankt Bernhards dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 og som døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser-munkeordens altså de såkaldte hvidebrødres samt søstres fædre og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendeten ved cistercienser-munkeordens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.

Endelig …


Hverdagen.

… langt om længde nåede det at blive spisetid. I aften skulle det gå hurtigt, så det endte med at blive hjemmefremstillede frikadeller ( resten fra i lørdags, som bare lige skulle en tur i ovnen for at blive varme ) med pomfrit …

2008/08/19/101.jpg

… samt et par tre skiver rugbrød. Måske er det ikke det sundeste, men det er nok heller ikke det mest usundeste, man kan sætte til livs og det smager godt og nok især når man er mega meget sulten efter en lang dag, som vi begge to er ligge nu.

🙂