Traditionen tro deltog min Skat i dette års udgave af Roskilde Gadeløb, som egentligt hedder: "Sparekassen Sjælland Gadeløb 2008". Det løbes i Roskildes centrums gader og løbet fandt sted i aften med start klokken 19:30. Selvfølgelig var det distancen på 10 kilometer, som han deltog i.
🙂
Vi kørte hjemmefra ved 18:45 tiden, så vi var bare nogenlunde sikre på, at vi kunne få en god parkeringplads til bilen bagved Kvickly, hvorefter vi gik hen til Stændertorvet, hvor min Skat fik udleveret sit startnummer.
Imens skyerne …
… trak sig mere og mere sammen, fandt vi en bænk, hvor min Skat satte sig, imens han fik monteret sit startnummer …
… imens han var i gang med det, kom en af hans kollegaer, som også skulle deltage i årets udgave af Roskilde Gadeløb, småløbende forbi os, da han var ankommet til Roskilde lidt for sent og han skulle nå at hente sit startnummer før løbet startede.
🙂
Lige før løbet blev skudt i gang, blev der varmet lidt op …
Det gælder om at finde en rigtigt god plads, så man kan komme godt fra start uden at blive mast samt løbet ned …
Så blev løbet skudt i gang og alle kom godt af sted fra starten af …
Imens solen så småt gik ned og skyerne trak sig mere og mere sammen og blev mørkere og mørkere …
… min Skat samt lige knap og nap 300 andre løb 10 kilometer fordelt over fire omgange i Roskildes centrums gader, gik jeg en hurtigt tur først i Netto og bagefter i Kvickly for at handle ind. Efter jeg lige havde anbragt de nyindkøbte varer i bilens bagagerum, gik jeg hen til målområdet, hvor jeg stillede mig, imens jeg ventede på, at min Skat tog hul på den sidste omgang samt kom i mål …
Desværre valgte vejrguderne lige præcist på dette tidspunkt at åbne for himlens sluser. Så der kom en kort og ret så heftig regnbyge, som lige skulle overstås, før vi kunne nyde aftens sidste solstråler …
Efter endt løbetur er det en rigtigt god ide at strække godt og grundigt ud …
… hvilket min Skat havde god tid til, imens vi ventede på, at hans kollega skulle komme i mål, hvilket han gjorde cirka 7:30 minutter efter min Skat var kommet i mål.
🙂
Min Skat er selv ret så godt tilfreds med resultatet af dette års udgave af Roskilde Gadeløb, som gav en tid på cirka 47:30 minutter ifølge hans pulsur. Den officielle tid kan han først se på Gadeløbets hjemmeside i morgen.
🙂
Man kan læse mere om Sparekassen Sjælland Gadeløb 2008 på www.gadelobet.dk.