Dagsarkiv: lørdag, 9. august 2008, 15:00

Årets 11. ups !


Hverdagen.

Vi brugte begge to det meste af morgen samt formiddagen på at drysse rundt, imens vi lige fik aflivet en god håndfuld af diverse små hængepartier, som havde nået at hobe sig op på hver vores skrivebord i løbet af ugen. Derefter gik vi en lille tur, for vi skulle se på noget til en fødselsdagsgave, som vi skal give i slutningen af denne måned.

Vi startede med at gå rundt om containeren med papir, rundt om containeren med glas samt rundt om containeren med pap, før vi gik via min Skats "løberute" ud til Ro´s Torv. På vej derud kom vi lige forbi Panduro Hobby, som havde slutspurt på deres sommerudsalg. Så vi gik lige indenfor bare for at kigge samt for at købe de helt små lynlåsposer, som jeg manglede.

😉

Selvfølgeligt endte det med, at jeg kom til at bruge penge, men jeg fik dog trods alt noget for mine penge denne gang, da jeg kom ud af butikken med alt dette …

2008/08/09/001.jpg

… som listet op er …

1 mønster lineal i turkist metal … før 79,00 kroner … nu 23,00 kroner,

1 æske med ti forskellige papirs lommetørklæder med søde dyr … før 39,00 kroner … nu 11,00 kroner,

5 poser ton i ton perler … før 29,00 kroner per pose … nu 8,00 kroner per pose,

30 meter 0,3 centimeter bredt gult satinbånd … før 24,00 kroner … nu 7,00 kroner,
30 meter 0,3 centimeter bredt lilla satinbånd … før 24,00 kroner … nu 7,00 kroner,
9 meter 0,3 centimeter bredt lyseblåt satinbånd … før 12,00 kroner … nu 3,00 kroner,
9 meter 0,3 centimeter bredt blåt satinbånd … før 12,00 kroner … nu 3,00 kroner,
9 meter 0,6 centimeter bredt orange satinbånd … før 16,00 kroner … nu 4,00 kroner,
9 meter 0,6 centimeter bredt lilla satinbånd … før 16,00 kroner … nu 4,00 kroner,
9 meter 0,6 centimeter bredt blåt satinbånd … før 16,00 kroner … nu 4,00 kroner,
9 meter 1,2 centimeter bredt orange satinbånd … før 19,00 kroner … nu 5,00 kroner samt

en 17,00 centimeter lang Pony hjælpepind, som desværre ikke var på tilbud, så den kostede 10,50 kroner.

Alt i alt kom jeg til at købe diverse hobbyting for 138,00 kroner. Dets normalpris havde været 429,00 kroner, men havde det ikke været på tilbud, så havde jeg nøjes med at købe lynlåsposerne samt hjælpepinden.

🙂

Da vi ikke kunne kom til at se på det, som var årsagen til, vi gik ud til Ro´s Torv, fordi butikken ikke lige havde det på lager, gik vi hjem ad igen uden at have fået klaret det, som vi havde regnet at komme til at klare. Vi var lige en hurtigt tur rundt om Fakta i Østervangs Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ) for at handle ind og da vi havde fået sat de nyindkøbte varer på plads, kørte vi en tur rundt om Silvan, før vi kørte til City 2, hvor vi fik klaret det, som vi ikke kunne klare i Roskilde. Så nu har vi ikke kun fået kigget på tingen til den omtalte fødselsdagsgave, men også fået købt den. Så nu skal den bare lige pakkes ind, så er den klar til at blive givet væk.

🙂