Det småregnede, da vi ankom til Thingbæk Kalkmine & Bundgaards Museum, som ligger på Rødemøllevej nummer 4 i Skørping.

Vi fandt hurtigt en god parkeringsplads til bilen, før vi købte vores billetter og vi begav os hen til selve kalkminens indgang …

Thingbæk Kalkmine er måske Danmarks mest særprægede museum. Da udsigten fra indgangen ved kalkminerne i sig selv er en seværdighed. Her ser man ud over Lindenborg Ådal op mod Rold Skov og de berømte Rebild Bakker på den anden side af dalen.

Derfor var kontrasten stor, da vi gik fra denne smukke udsigt og ind i Thingbæk Kalkminers kolde og mørke minegange …

… som kun er oplyst af nogle ganske få og egentligt ikke særlige store lamper …

… og pludselig havde vi de kæmpestore kalkgrotter foran os …

… samt de mange flotte skulpturer og afstøbninger …

Der har været brudt kalk i åbnet brud ved den gamle Thingbæk Møllegård igennem generationer, men det var først i 1926, at man begyndte på en egentligt minedrift.

Thingbæk Kalkværk og den tilhørende gård erhvervedes i 1905 af Anders Bundgaard, som er en af Danmarks betydeligste billedhuggere, og en af landets ældste bevarede kalkovne står stadig ved minerne som minde om en svunden tid.

Anders Bundgaard overlod kalkværket til sin søn, der var ingeniør og som påbegyndte minedriften i 1926. Minen var kun i drift i 9 år.

Materialet i den kæmpestore grotte er limsten adskilt af tynde lag flint. Lagene brydes tit af lodrette stik, der viser, at aflejringen har været genstand for voldsomme hævninger og sænkninger. Over limstenen ligger der et 8 til 10 meter tykt lag sand blandet med grus og ler.

Særlig rentabelt blev det dog aldrig, og derfor ophørte minedriften allerede efter ti år i den del af minerne, der i dag er museum. Det var billedhuggeren Anders Bundgaard ( som blev født i 1864 og døde i 1937 ) der ejede minerne, og det var også ham, der fik ideen til at gøre dem til et skulpturmuseum. Da han i de fremkomne minegange, der er 8 til 12 meter høje, fandt de helt rigtige rammer om sine modeller, som han samlede og opstillede her. Monumenterne og de katedralagtige hvælvinger gik op i en højere enhed, som næppe kunne etableres på anden måde.

Der kan i dag ses værker af to forskellige danske billedehuggere i Thingbæk Kalkminer. Det er først og fremmest Anders Bundgaards egne skulpturer – blandt andet afstøbninger af Cimbrertyren …

… i Aalborg og Genforeningsmonumentet i Randers. I en særlig grotte har han skabt "Udvandrer-grotten", som i relieffer fortælle om udvandringen til Amerika.

I 1969 udlånte Aalborg kommune billedhuggerens Carl Johan Bonnesens ( som blev født i 1868 og døde i 1933 ) gibsmodeller til Thingbæk Kalkmine, hvor de i dag indgår som en fast del af samlingerne.

Af Anders Bundgaards værker, kan man for eksempel se "Katarinabrønden" …

… som forestiller den hellige Katarina af Alexandria. Hun står med et sværd og et marterhjul. Omkring søjlen finder man en munk, som repræsentant for domkirkens grundlæggere. Valdemar Sejr med et sværd og "Jyske Lov". En protestantisk præst, som holder en bibel. En købmand som repræsentant for handelsbyen Ribe. Han vejer sin pengepose og tænker på nye fremstød.

Den original skulptur kan ses i Ribe.

Kalkminer er typiske tilholdssteder for flagermus. Thingbæk Kalkmine er vinteropholdssted for 4 af Danmarks 17 forskellige arter af flagermus. Hovedparten af de omkring 500 flagermus, der overvinter i minen, er Vandflagermus og de øvrige arter er Brands Flagermus, Damflagermus og Frynseflagermus. Langøret flagermus viser sig kun i enkelte eksemplarer i gruben og kun midt på vinteren.

Flagermus er små dyr. Deres kropslængde er blot 4 til 6 centimeter og de har et vingefang på cirka 22 til 29 centimeter.

Alle Danmarks arter af flagermus sover vintersøvn fra en gang i oktober måned til hen i april måned. Nogle arter foretrækker hule træer, imens andre arter opsøger kalkminer, som her i Thingbæk. Da minegangenes luftfugtighed er så tilpas høj, at flagermusene undgår udtørring.

Nede under jorden er der en konstant temperatur på omkring syv grader, hvilket er ideelt for sovende flagermus, for kommer temperaturen under frysepunktet, vil dyrene gå en sikker død i møde.

🙁

Når flagermusene går i dvale, kan man se dem gemme sig i revner og sprækker i kalken.

Da det har været en både kold og våd sommer i år, er flagermusene allerede begyndt at søge læ for vinteren i kalkminen. Vi fik ikke set en eneste af flagermusene, men vi kunne godt fornemme, at de var der og vi kunne ind i mellem lige se en skygge af en flagermus, som fløj forbi os helt oppe under loftet.

Til højre i dette billede kan man se tre såkaldte kamstålbolte …

… fra Ørsta i Norge. Disse bolte er brugt ved den største del af sikringen i Thingbæk Kalkminer.

Man borer et 3 meter langt hul med en diameter på 43 millimeter og derefter fylder man hullet ud med en specielcement. I det man fører slangen helt op i bunden af hullet og trækker den langsom ud, mens hullet fyldes ud.

Bolten skydes op i cementen, der hærder på cirka fire timer. Derefter skrues en rund plade på og der spændes godt efter.

Ved prøvetrækning af 10% af kalkminens bolte er der anvendt en trækkekraft på 12 tons og ingen af boltene har givet sig så meget som en enkelt millimeter.

Nogle ganske få gange om året virker kalkminen fortryllet. Det er henholdvis påskedag ( søndag i påskeugen ), Rebilbild-dagen ( den 4. juli ), anden søndag i advent ( hvor der er Luciaoptog ) samt 2. juledag ( den 26. december ). Disse fire dage om året er minen oplyst af cirka 3.000 levende lys.

Så er der dømt eventyrstemning for alle pengene og ens tanker ledes hen på Elverkongens slot.

Lysene står på små fremspring og i nicher på væggene, og minen bliver ganske fortryllet i skærene fra de mange små blafrende flammer. I forbindelse med lysfesterne er der forskellige former for musikalsk underholdning.

Desværre måtte vi nøjes med den almindelige oplysning, da vi besøgte kalkminen, men det kunne helt sikkert være interessant at besøge minen en af de der helt specielle dage.

Da vi kom op i det fri igen, fandt vi meget hurtigt ud af, hvor kold og tør luften ned i Thingbæk Kalkmine & Bundgaards Museum havde været. For min Skats briller og især hans kamera duggede fuldstændigt til. Problemet med brillerne var meget hurtigt løst, det var jo bare at tørre dem af, men det kan man jo ikke lige gøre med indersiden af kameraets linse.

😉

Thingbæk Mølle Dambrug …

… er beliggende ved kalkminernes parkeringsplads. Dette kildedambrug er ved at blive indrettet som et besøgsdambrug, hvor der vil blive mulighed for at se de mange fisk i det klare vand. Der vil også blive mulighed for at købe nyfanget ørredder direkte fra kildevandet og eventuelt grille dem på stedet.

🙂

Vi satte os ind i bilen, hvor vi lige fik noget at drikke og spise samt prøvede på at få varmen igen, da vi begge to var blevet godt gennemkolde af vores besøg i Thingbæk Kalkminer, før vi satte kursen mod Hirtshals og dermed til dagens næsten mål.

🙂

Man kan se meget mere om Thingbæk Kalkmine & Bundgaards Museum på www.roldskovmuseerne.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg i Thingbæk Kalkmine & Bundgaards Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores besøg her.