Dagsarkiv: mandag, 13. august 2007, 21:00

Første rigtige feriedag


Hverdagen.

Selv om jeg også havde flexfri i hele sidste uge, så føler jeg ikke, at jeg har haft ferie. Det har jeg første i denne og næste uge, hvor min Skat også har fri.

🙂

Udenfor er solen ved at gå ned …

2007/08/13/001.jpg

… og indefor er jeg ved at gøre status over denne vores første rigtigt feriedag i denne omgang.

Vi har brugt det meste af dagen i dag til at handle ind, da vi for en gangs skyld kørte helt til Bilka, da de i denne uge har mange af de ting, som vi normalt bruger til en rigtigt god pris. Så nu har vi fået fyldt vores lager lidt op igen, så vi i hvert fald har disse varer til et stykke tid frem.

🙂

Vi kom også til at købe nogle ting, som ikke lige stod på vores huskedseddel, da vi købte denne lille søde mini orkidee …

2007/08/13/003.jpg

… som var sat ned fra 79,95 kroner til 49,95 kroner samt disse to kaktusser …

2007/08/13/004.jpg

… som kun kostede 20,00 kroner per styk, hvilket, jeg synes, er utroligt billigt, når de begge to er så store og flotte, som de er.

Da vi var kommet hjem fra Bilka samt havde fået sat alle varerne på plads og spist frokost, kørte vi til Farmor og bagefter handlede vi lige ind i Hyrdehøjens Butikscenter samt i Netto og Strandberg på Holbækvej og Aldi på Søndre Ringvej. Så nu har vi igen fået både køkkenskabene, køleskabet og frysen fyldt helt op igen.

🙂

Nu er solen næsten gået helt ned …

2007/08/13/006.jpg

… så nu tror jeg, at jeg vil følge dens eksempel og så gå i seng, så jeg kan være rigtigt frisk til i morgen. For hvis vejret er fint i morgen, vil min Skat og jeg have en på opleveren.

🙂