Dagsarkiv: torsdag, 27. december 2007, 10:30

Sorte grydelapper med hvide ællinger


Håndarbejde, Ænder.

Min Skat sover stadigvæk. Han føler sig utilpas og han føles varm, når jeg rører ved ham.

🙁

Det var ellers meningen, at vi skulle til fødselsdag hos familien i Jyderup i dag, men hvis min Skat ikke har det godt, så melder vi afbud. Indtil videre har jeg sendt en sms til dem, så de er forberedte på, at vi måske ikke kommer. Så må vi se, hvordan min Skat har det, når han vågner. Jeg har lovet at give dem endelig besked om, hvor vidt vi kommer eller ikke kommer senest klokken 12:00.

I løbet af morgen og formiddagen har jeg nået at hækle de afsluttende kanter rundt om dette par grydelapper …

2007/12/21/101.jpg

… der er igen tale om et 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler sort, et kvart nøgle hvidt samt en lille rest gult "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil.

🙂

Tredje juledag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om tredje juledag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den 27. december og dermed er vi nået til årets femtesidste dag samt tredje juledage, der også bliver kaldt for tredje dag jul samt Johannes Evangelists dag, da den er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legende var den eneste af evangelisterne, der ikke led martyrdøden, men derimod fik han omkring år 101 lov til at forlade denne verden på en naturlig måde.

I det gamle danske bondesamfund var der på tredje juledag lige som på samtlige af året øvrige dage en del daglige gøremål, der nødvendigvis bare skulle udføres og tredje juledag var en helligdag indtil reformation i 1770. Så om eftermiddagen samt om aftenen kunne man for eksempel gå til de så kaldte pigegilder, hvor landsbyen piger arrangerede en fest for landsbyens unge karle.

Til disse pigegilde kunne en pige tillade sig at byde en karl op til dans, uden at hun dermed mistede sin anseelse samt efterfølgende blev betrækket som let tilgængelig.

På tredje juledag var det lige som de øvrige juledage i en vid udstrækning forbudt at udfører nyttige samt praktiske opgaver altså ud over de så absolutte allermest nødvendige af slagsen så som for eksempel at fodre husdyrene. End videre skulle man passe på, at man ikke kom til at kaste eller på anden måde bringe halm ud af huset, da det varslede ulykke.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med tredje juledag ud over at … sådant som vejret er tredje juledag vil det også blive i det næste år tredje måned.