Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. mandag samt dermed også den tredje samt allersidste dag i vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:30 tiden tog os sammen til at handle ind hos Bauhaus, hvor vi blandt andet købte to keramik ænder, Harald Nyborg, hvor jeg købte en rap vandkande, Jem & Fik samt Silvan, hvor vi købte fire hylder, på Industrivej, og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 1.300 meter, hvorefter min Skat løb 9,2 kilometer samt høre to hele udgaver af Absolute Absolute Music.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og stryge melamin på enderne af de nye hylder samt lægge dem på plads og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge en maskinfuld altså 47 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.