Dagsarkiv: søndag, 16. maj 2021, 22:30

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tyvende søndag samt dermed også den fjerde samt allersidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at handle ind hos Lidl på Holbækvej samt Bauhaus og Silvan på Industrivej samt hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads. Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, downloade en masse podcasts fra dr.dk, finde ud af, hvad der skal købes til det kommende projekt i entreen samt få fortaget en PCR-tekst og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste midterste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte sin aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg broderer på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/05/16/0201.jpg

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små tern, kyllingebryst, kalkun- schnitzler og svinekoteletter, der er skrået i små tern, fintsnittet løg og rødløg, rød peberfrugt, der er skrået i små tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte bulgur ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus ni grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år samt en uge siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.