Dagsarkiv: søndag, 9. maj 2021, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende søndag samt dermed også den allerførste weekend efter vores tre dage lange Store Bededagsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at hente en pakke hos 7-Eleven i Ringstedsgade samt at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det, min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, downloade en masse podcasts fra dr.dk samt få fortaget en PCR-tekst og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste midterste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt forkælelse.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/05/09/0301.jpg

… kogte babygulerødder, majs og meget fine ærter, kogte kartofler, en stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen, Mad.

Min elskede Skat synes, at vi skal forkælelse bare en lille bitte smule, for det er søndag samt dermed stadigvæk weekend, så derfor vil vi lige om lidt dele en pose nypoppede popkorn …

2021/05/09/0201.jpg

… samtidigt med vi ser starten af ugens Formel 1 løb.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets fjerde Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets fjerde Formel 1 løb, der køres på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det et år siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Mors dag


Hverdagen, Årets gang.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mors dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mors dag blev indført i Danmark i 1929, hvor den kom til at falde på den anden søndag i maj måned lige som i USA, hvor den jo stammer fra.

I Norge og Sverige har man dog valgt at Mors dag skal falde på andre tidspunker, da den falder på den sidste søndag i maj i Sverige og på den anden søndag i februar i Norge, der for øvrigt var det første land i Norden, der indførte Mors dag, da de indførte Mors dag i 1919 på initiativ af en kristen lærerinde. Når man i Norge valgte at lægge dagen allerede i februar, var det blandt andet for at undgå, at den skal komme til at kollidere med 17. maj, der jo er nordmændenes nationaldag.

Den første, der fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatterinde og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe, der blev født i 1819 og døde i 1910, fra byen Boston i USA.

En del af Julia Ward Howes ide var, at oprette en såkaldt “Mors dag”, der også skulle være en dag, hvor ønsket om fred blev markeret. Dette blev udtrykt i en proklamation, som hun udsendte i 1870. To år efter fremsatte hun tanken om en årligt tilbagevendende Mors dag. Hendes ide kan meget vel have været påvirket af den unge Anna Marie Reeves Jarvis kamp for at forene mødre i kamp for at få bedre sanitære forhold med meget mere, men hendes “Mors dag for fred”, som skulle ligge den 2. juni blev imidlertid ikke den dag, vi i dag kender som Mors dag.

For det blev Anna Marie Reeves Jarvis datter, som hed Anna Jarvis, der startede dagen til ære for ikke kun sin egen, men også alle andres mødre. Efter moderens død begyndte Anna sit arbejde for at få Mors dag anerkendt som en dag til ære for det arbejde hendes egen mor og alle andre mødre udførte.

Den 12. maj 1907 blev der gennemført et mindre mindearrangement for Anna Marie Reeves Jarvis i Sankt Andrews metodistkirken i Grafton. En kirke som Anna Jarvis far selv havde været aktiv omkring opbygningen af. Året efter afholdtes den første officielle Mors dag gudstjeneste og med opbakning fra lokalsamfundet spredte ideen sig hurtigt, så i 1909 blev der oprettet en “Mors dags komite” og sammen år blev dagen markeret i 45 stater samt Canada, Hawaii, Mexico og Puerto Rico.

I 1913 vedtog Repræsentanternes Hus en resolution, der opfordrede præsidenten, regeringen og dens embedsmænd med mere til at bære en hvid nellike på Mors dag og den 8. maj året efter, det vil sige i 1914, vedtog Kongressen dagen som helligdag samt officiel flagdag, hvilket blev proklameret af daværende præsident Woodrow Wilson.