Hvert år når jeg i starten af december måned skal til at skrive årets julekort til dem, vi kun har lidt kontakt med i det daglige, samt især dem af dem, der ikke følger med i vores liv via min blog, prøver jeg på at skrive lidt om, hvordan det sidste lille års tid er gået og hvert år har jeg det samme problem, for endnu en gang er et helt år, der har været fyldt godt op, gået alt for hurtigt og endnu en gang har jeg mere eller mindre glemt, hvad det i grunden er gået med.
Så derfor har jeg i år sat mig for, at jeg i starten af hver måned vil skrive et lille indlæg om, hvad den nu afsluttede måned gik med samt indeholdte af glædelige højdepunkter, sådant at jeg forhåbentlig har elve små indlæg, jeg kan bruge som inspiration til forfatningen af årets julekort og dette indlæg er så det allerførste af den slags små indlæg, jeg håber, jeg får taget mig til at skrive i løbet af indværnede år.
Januar 2019 var hele vejen igennem en typisk af slagsen, for den var kedelige, kold samt især mørk også selv om vi til al held ikke havde ret mange dage, hvor udendørstemperaturen var under frysepunkt og vi næsten helt undgik rigtigt hård frost. Dertil kommer, at vi til al held ikke fik ret meget sne i løbet af måneden, hvilket var godt, da man her i Roskilde ikke går ind for snerydning samt saltning af fortovene. Der er tilsyneladende ikke råd til at rydde de offentlige fortove i hele området syd for banen og over halvdelen af de private fortove bliver heller ikke ryddet, fordi husejerne ikke finder det nødvendigt, da is og sne jo nok smelter på et eller andet tidspunkt, så hvorfor skal de så bruge tid på at fjerne det samt salte ?
På den anden side har den manglende snerydning og saltning af fortovene så den fordel, at cyklisterne lige pludseligt godt kan finde ud af at bruge de altid ryddet samt saltede cykelstier, hvilket måske skyldes, at det er alt for besværligt for dem at køre hen over eller uden om alle de faldende fodgænger, der ligger og roder rundt på de ikke ryddet samt ikke saltede fortove.
Poul startede op på ny lungemedicin i midten af december måned, den første fire-ugers-portion havde en fantastik fin indvirkning på ham og hans vejrtrækning, for han fik masser af energi samtidigt med at han næsten helt udgik at havde vejrtrækningsproblemer, men desværre viste den næste fire-ugers-portion sig at være næsten virkningsløst, han kunne i hvert fald ikke mærke forskel på, om han tog den eller ikke tog den. Han forsatte dog med at tage den efter krav fra hans lillesøster altså undertegnet.
For min Skats vedkommen var januar måned en af de hårdere måneder at komme igennem, for han var langt fra kommet ovenpå igen efter den omgang luftvejsinfektion, han redede sig i starten af december måned, og da han på grund af den ikke havde kunne hverken løbe eller styrketræne i det meste af december måned, måtte han i starten af januar måned starte helt forfra med begge dele, hvilket vil sige, at han kun kunne løbe ultra korte ture samt at han kun kunne foretage få gentagelser af hver øvelse med meget lavere vægt end normalt under styrketræningen, hvilket så ikke havde nogen god indvirkning på hans humør.
Dertil kommer, at min Skat havde masser af tidskrævende arbejdsopgaver med meget korte deadlines, så når han endelig havde fri, var han alt for træt til at foretage sig ret meget andet end at stene foran sin computer eller fjernsynet.
For mit vedkommen kunne jeg blot endnu en gang konstatere, at Hanne havde fuldstændigt ret, når hun plejede at sige: “Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig nogensinde sådant, som man har planlagt”, for min plan var, at jeg i løbet af januar måned skulle havde foretaget en kraftig både op- samt udrydning i vores juletræspynt og især vores julepynt, men det blev desværre ikke til noget, da jeg var alt for afkræftet efter den omgang luftvejsinfektion, min Skat smittede mig med i midten af december måned, samtidigt med at jeg hostede mere eller mindre konstankt samt konstant var mere eller mindre svimmel på grund af min virus på balancenerven. Rent faktisk var det så slemt, at jeg flere dage slet ikke var i stand til at være på højkant og jeg kun kunne bevæge mig rundt i vores lejlighed ved at klamre mig til møblerne eller væggene.
Det betyd så, at jeg kun lige akkurat nåede at udføre de så absolutte allermest nødvendige af de helt almindelige daglige praktisk huslige opgaver samt at jeg måtte aflyse den planlagte tur sammen med Heidi til “Sy & Strik med mere … MESSE” i Frederiksborg Centret i Hillerød.