Årets sjette fredag samt dermed også den 28. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag valgte min Skat at passe på sig selv, så derfor tog han ikke på arbejdet i morges og han har ligget i sin seng det meste af dagen, da han stadigvæk har ondt i hele kroppen selv om feberen nu er hel væk samtidigt med han hoste og snotter hele tiden.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum fredag, for jeg har haft det så dårligt hele dagen, at jeg ikke har nået andet end at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, hænge dagens eneste maskinfuld altså 49 stykke tøj til tørre, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt sove.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, for jeg er simpelthen så dårligt, at jeg kun har lyst at sove.

… stegt bacon, spejlæg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte samt forsat syge, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

… februar måned ottende, indeværende års 39. og vinterens 70. samt 21. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

… så er det allerede seks hele år tids siden, jeg skrev følgende …

Jeg har lige modtaget en e-mail fra familien i USA, hvori der stod følgende …

… dermed er min Skat lige blevet morbror og jeg er blevet tante.

… på min blog, hvor går tiden altså bare ufatteligt hurtigt.

… februar måned ottende, indeværende års 39. og vinterens 70. samt 21. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

… for resten af indeværende dag og uge samt dermed også den kommende weekend, at min elskede Skat lige har fortalt mig, at han igen i dag ikke vil køre på arbejdet, men at han vil blive hjemme i sin seng, da han stadigvæk har ondt i hele kroppen samtidig med han hoster og snotter hele tiden.

Dertil kommer, at jeg stadigvæk har ondt i hele kroppen samtidigt med at jeg hoster og snotter hele tiden samt har feber. Så vi forsætter altså desværre begge to med at væres syge.

… får min Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, og havde vi haft mulighed for at holde vinterferie i år, havde vi under inden som helst omstændigheder lagt den i uge 7 eller uge 8, der jo er de to uger, hvori skolerne lægger deres vinterferie.

For i dag, når stort set alle byens skolesøgende lige fra de små i børnehavekassen til de store på det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets vinterferie, og for rigtigt mange vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse former for handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde vinterferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange vinterferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig halvt ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft.

… allerede nået til år 2019s 39. dag, 28. arbejdsdag samt sjette fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets sjette hele weekend samt kun 46 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.