Da vi kørte fra Turist Bureauet i Hadsund, satte vi kursen mod Skørping, hvor vi vil besøge Thingbæk Kalkminer samt Bundgaards Museum. Vi kørte igennem Rold Skov og nåede derfor til Rebild Bakker …

… hvor vi meget hurtigt blev enige om, at vi måtte finde en god parkeringsplads til bilen, så vi kunne komme ud og gå en lille tur i dette kønne landskab …

Rebild Bakker var tidligere overdrevsareal for rebildbøndernes får, heste, kvæg med mere og bynavnet menes at komme af det gamle dansk ord "repi", som betyder krat.

I 1912 erhvervede en gruppe dansk-amerikanere kærnearealerne og de skænkede dem til den danske stat. Til gavebrevet var der knyttet tre betingelser, som skal overholdes …

1. Området skal henligge i naturtilstand.
2. Området skal være fuldt ud tilgængeligt for alle.
3. Dansk-amerikanerne skal have lov til at afholde arrangementer i bakkerne på de amerikanske festdage.

Siden 1847 har statsskovvæsenet løbende erhvervet arealer i hele området, som begynder ved Dybdals Hoved, som tilhørte godset St. Restrup, og hele området samt den tilgrænsende Lindenborg Ådal er i dag fredet. Da man i Rebild Bakker finder en kombination af krat og lyng, som man ønsker at bevare for eftertiden.

Man mener, at en forskydning i kridtundergrunden i Lindenborg Ådal dannede en rende for smeltevandet ved den sidste istids afslutning, og dermed er tunneldalen opstået. Afsmeltningen foregik i flere etaper og i bakkerne kan der flere steder ses terasser i forskellige niveauer. Disse terasser er rester af issøbunde.

Det kløftede og kuperede terræn er moræne, som er furet af smeltevandet, sandflugt, arktisk jordfyldning med mere. Siden nåede stenalderhavet ind gennem ådalen til vejen imellem Rold Storkro og Lars Kjærs Hus.

De to kilder Kovrsbækken og Ravnkilde fødes af store vandårer, som ligger i kridtmasviserne, som er meget typisk placeret i dalbundden. De rummer et særpræget insektliv, fordi temperaturen året rundt svinger meget lidt faktisk kun omkring cirka syv grader.

Floraen i selv kildeområderne er ligeledes sjælden og meget sårbar. Det er derfor ikke tilladt af færdes i dette område af Rebild Bakker.

I vældengene med det kalkrige vand vokser der de smukkeste orkideer, som man under ingen omstændigheder bør plukke.

Rebild Bakkers åbne flader dækkes af en bladning af blåbær, enebær, guldblomme, hønsebær, lyng, revling, tyttebær, ulvefod med mere og Rebilds krat består af bæverasp og bøg samt nogle spredte ege.

Man håber på, at hvis området får lov til at ligge hen, at bæveraspene og derefter bøgene efterhåndens vil brede sig ud over det meste af arealet.

For at forhindre at landskabet sløres, fjernes trævæksten i de mest markante dale samt slugter og samtidigt med dette forsøger man at fremme dværgbuskene, lyngen samt revlingerne med flere ved græsning af får og kreaturer.

Når egene er så sparsomme i dette område, skyldes det formentlig, at svinene med forkærlighed åd deres frugter og at bønderne fældende dem til møbler, staldtømmer, vogntræ med mere.

Bøgene bærer præg af stævningsdriften og deres alder er ofte cirka 200 år. Da denne træart her er i sin nordgrænse i Europa, er dens overlevelse ud over frøsætning sikret ved stubbeskud. Herved får den det forvredne buskeartige udseende, som af befolkningen i Himmerland benævnes som "purker".

I Troldskoven syd for Rebild Bakker danner bøgene såkaldte "øjnetræ", hvortil der knytter sig den overtro, at man kan smyge sygdom af sig ved at kravle igennem "øjnehullet".

🙂

Vi kunne begge to godt tænke os at bruge det meste af en dag på bare at gå rundt og helst i solskin i disse kønne bakker og nyde den næste helt uberørte natur. Måske får vi en gang mulighed for det.

🙂

Man kan læse mere om Rebild Bakker i Skov& Naturstyrelsens folder "Vandreture i Statsskovene – nummer 24".

Peter har også skrevet om vores korte gåtur i Rebild Bakker og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.