Hvert år den anden weekend i september holder de danske museer og andre kulturinstitutioner "Bygningskulturens Dag" og da det samtidigt er "Industrikulturens År", var dagenes tema i år industriens bygninger. Derfor havde Roskilde Museum inviteret til gratis byvandring for alle interesserede til Maglekilde Maskinfabrik.

Mødestedet var i baggården til Lüfzhøfts Købmandsgård …

… som ligger i Ringstedsgade 6 til 8. Lüfzhøfts Købmandsgård kunne for øvrigt i dag fejre sit 25 års jubilæum som museum, hvilket var blevet markeret med åbent hus fra klokken 12:00 til 15:00.

I dag huser Lüfzhøfts Købmandsgård dels en købmandsbutik med tilhørende baglokale og butik, som er indrettet med udgangspunkt i 1920erne og hvor de besøgende kan købe et begrænset varesortiment af tidstypiske varer, som alle er fremstillet efter opskrifter fra den gang, samt opleve en fungerende købmandsbutik med disksalg og varer i løs vægt.

Købmandsgårdens magasinbygninger, som er fra 1700- og 1800tallet, huser i dag Håndværksmuseet, som består af tømmerhandler Børge Dahls enestående samling af værktøj fra perioden fra cirka 1840 og frem til cirka 1950. Alt dette værktøj er udstillet i typiske værkstedsmiljøer.

Endelig kan man i Lüfzhøfts Købmandsgård lukkede baggård opleve atmosfæren fra dengang, da toppede brosten, hestevogne og fritgående høns var en del af byens miljø …

En medarbejder fra Roskilde Museum stod for turen, som gik fra Lüfzhøfts Købmandsgård via Ringstedsgade og Blågårdsstræde til Maglekildevej, hvor vi stoppede ved den store parkeringsplads ved siden af det lille lidt særprægede ottekantede kildehus …

… som huser selve kildeudspringet. Her blev vi stående, imens medarbejderen fra Roskilde Museum i korte træk gennemgik Maglekildens historie, før han fortalte os om Maglekilde Maskinfabriks storhedstid.

Efter byvandringen, som jeg snare vil kalde et foredrag på en parkeringsplads, forsatte vi med at kigge på Maglekilden og Maglekilde Maskinfabriks bygninger på egen hånd og da min Skat havde taget sit kamera med så …

Vi startede ved kildehuset, som blev opført i 1927, mens der stadigvæk var sodavandsfabrikation på stedet, ovenpå dets tag sidder en vindfløj i form af en kvinde med svømmehale …

… det er en søjomfrue, som kun holder til i det ferske vand. Denne søjomfrue skal beskytte kildens vand, så en basilisk ikke finder på, at den vil bo nede i kilde.

En basilisk er det, som kommer ud af det æg, som en gammel hane lægger og hanen må være meget gammel for ellers har han ikke kunne nå at finde ud af, hvordan hønsene bære sig ad med at lægge æg. Når så den gamle hane skal lægge sit æg, så sker det i en mødding, hvor varmen vil ruge ægget ud. Skal det være rigtigt fint, så får han en gammel tudse eller snog til at vogte over ægget.

Basilisken, som kommer ud af ægget, minder allermest om en lille drage, den er så grim, at hvis man kommer til at se den, så dør man lige på stedet.

🙂

Fra kildehuset løber vandet i en underjordisk rende til et kildested ved Maglekildevej. Her strømmede vandet ud i en grotte gennem Neptuns mund …

"Maglekilde" betyder: "stor kilde" og man kan hvis godt sige, at Maglekilden er stor, selv om den i dag kun giver 15:000 liter vand i timen, som kommer ud af munden på Neptunhovedet …

… dette er cirka en sjettedel af, hvad den oprindelig kendte mængde var.

Vi gik et lille bitte stykke ned af Maglekildevej …

… for at komme til Maglekilde Maskinfabrik …

… som blev grundlagt den 8. maj 1867 af smedemester Ole Pedersen.

I 1830erne var Ole Petersen landsbysmed i Ruds Vedby. I 1840erne fremstillede han plove, der var meget efterspurgte. I 1850 havde han 50 mand ansat. 1867 etablerede han Maglekilde Maskinfabrik i Roskilde. 1868 solgte han fabrikken i Ruds Vedby og i 1909 solgte han Maglekilde Maskinfabrik til Hjalmar Nielsen.

I dag er Maglekilde Maskinfabrik en af Roskildes bedste bevarede industribygninger og med sine cirka 150 år på bagen har produktionshallerne dannet ramme for flere industrielle landvindinger igennem tiden.

En af de allerstørste var Maglekildecentrifugen fra 1879, som i modsætning til datidens langsommelige flødefremstilling, hvor man ventede på, at fløden lagde sig ovenpå mælken, kunne centrifugen skille fløden fra mælken på en hurtigere og meget mere hygiejnisk måde, som også gav en meget bedre holdbarhed på både fløden og mælken.

Denne centrifuge betød, at flere små mejerier kunne slå sig sammen og den var en af de medvirkede faktorer til, at mejeriernes andelsbevægelse blev så stor en succes.

Ved siden af Maglekilde Maskinfabriks port hænger dette skilt …

Vi gik ind af porten …

… og det første som møder en, er disse skilte …

… og der efter dette ur …

… samt denne bygning …

Da vi havde gået en tur rundt om fabrikken, gik vi atter op ad Maglekildevej, hvor vi lige skulle have et billede af Maglekilde Maskinfabriks gavl …

… og dens altan samt af udsigten over fjorden og Roskilde havn …

… fra Maglekildevej, hvorfra man også kan se Roskilde Domkirke …

… og dens to tårn …

… som har gennemgået en total restaurering i løbet af dette år.

🙂

Min Skat har også skrevet om vores byvandring til Maglekilde Maskinfabrik og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.