Så er det lige før, det er ved at være sengetid i hvert fald for solen …

… og mig.

Traditionen tror så føler jeg ikke, at vi har fået ret meget ud af denne weekend – eller rettere jeg føler, at weekenden igen mest af alt er gået med, at jeg har knoglet med opgaverne til mit job og dette er jeg ved at være rigtigt godt gammeldags træt af.

Lige nu er min Skat ved at sætte en plade op på væggen under bordpladen inde i arbejdsværelset …

… så han kan komme i gang med at få hængt nogle af alle de mange ting, som lige nu står på gulvet, op på den. Det linger noget, som kommer til at tage tid også fordi det ikke lige frem er nemt at komme til lige der, men det bliver skønt, når han en gang er blevet færdig med opgaven.

🙂

Jeg fik taget mig så meget sammen i formiddags ( nogen vil jo nok kalde i morges ), at jeg fra klokken 07:45 til klokken 10:15 satte mig og løste de sidste af de opgaver, som jeg tog med hjem fra mit arbejde i torsdag. Så nu står de klar …

… til, at jeg kan tage dem med på arbejdet i morgen.

Så selv om jeg holdt en flex-fridag i mandags, så endte det igen med, at jeg i stedet for at reducere min flex-saldo med 7:30 timer fik øget den med 7:00 timer i stedet for.

🙂

Udenfor er sensommer himlen bare noget så flot …

… og selv om solen ikke længere er helt så høj oppe på himlen, så varmer den nok til, at vi kan holde ud at have den ene altandør stående åben.

Min Skat sidder og ser "Formel 1" inde på fjernsynet og jeg holder lige en lille kort pause ved computeren, før jeg går i gang med at stryge de to maskinefulde nyvasket tøj, som hænger til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, så det kan blive tomt, så der bliver plads til at hænge det tøj, som lige nu hygger sig inde i vaskemaskinen, op på det.

🙂

Endnu en gang kan vi glæde os over, at den af de to voksblomster, som vi har stående i vindueskammen inde i sovevæelset, har sat ikke mindre end to blomsterklassser …

… og selv om jeg synes, at disse blomster mest af alt linger noget billegt plastik, som er fremstillet i Østen, så glæder jeg alligevel mig over dem hver gang.

🙂