… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus 18,9 grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, hænger dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, sidder min Skat foran sin computer, da han er i gang med at tilpasse min blogs nye software, så den bliver noget mere brugervenlig, og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg.
Lige nu …
Hverdagen.