Arkiver

Lille juleaften eftermiddags status


Hverdagen.

Det har sneet hele dagen og det er egentligt ikke fordi, der er kommet så forfærdeligt meget sne, men på grund af den kraftige blæst, så ligger den sne, der er faldet, ret så ujævt. Så nogle steder er der stort set snefri og andre steder hober den nyfaldet sne sig op i bakkede landskaber.

Jeg havde godt nok regnet med, at jeg i løbet af formiddagen ville gå en lille tur ind til Roskildes centrum for at kigge og måske købe, hvis jeg fandt et godt tilbud eller flere af slagsen, fordi butikkerne nu meget gerne vil af med de sørgelige rester af alle deres julerelaterede varer, men da vi ikke lige står og mangler noget samtidigt med jeg sangens kan undvære en tur ud i snevejret, er jeg blevet hjemme. Så kan det godt være, at jeg er gået glib af et godt tilbud på en eller flere ting, der kunnen være kommet i næste års pakkekalendere, men da jeg allerede har mere end rigeligt liggende på lager til dem, så gør det nok ikke noget.

Til gengæld har jeg ind til videre brugt hele dagen på at aflive en god håndfuld af diverse små og minde hængepartier. I ved nok, den der slags opgaver, som ingen bemærker, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke lige har nået dem.

Dertil kommer, at jeg har nået at danne mig et overblik over de ting, jeg i løbet af indeværende uge har nået at købe til næste års pakkekalendergaver og alle disse ting er blevet fordelt i en af de helt store papkasser fra posthuset samt tre store stofnet, der står klar til at komme med ud til Shurgard, næste gang vi kører derud.

Jeg har blandet andet også lige nået at vaske samt stryge tre maskinefulde ( 73 stykker ) tøj, der alt sammen er blevet hængt eller langt på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle vores potteplanter samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Lige om lidt vil jeg gå i gang med at finde kasserne med alt juletræspynten frem samt grave årets nyheder af den slags frem fra diverse steder, så jeg kan komme i gang med at pynte årets juletræ.