Der er blevet så underligt bart, rummeligt samt tomt ude på vores altan, nu hvor vi kun har fire små plantepusser tilbage af de 78 små plantepusser, der har bragt os så meget fornøjelse i løbet af indeværende års vækstsæson, og i dag tog jeg mig så sammen til at få dem fotograferet, så vi kan huske, hvordan planterne på vores altan så ud i slutningen af oktober måned 2011.
Vi regner med at de to små æbletræer …
… forsætter med at stå ude på altan lige indtil nattefrosten for alvor sætter ind og den må den altså efter min mening godt vente rigtigt længe med at gøre, derefter flytter vi de to små æbletræer ind i vores lejlighed, hvor vi så finder en klølig vinduesplads, hvor de kan overvintre.
Lykkekløverne …
… er endnu ikke visnet helt ned og så længe de ikke er det, kan vi ikke komme til at grave deres løg op, så vi har mulighed for at plante dem næste år, men vi regner med, at når vejret begynder at blive lidt koldere og der måske også begynder at kommer lidt nattefrost, så opgiver de sidste små sejlivet planter nok at glæde os mere i år, så vi kan komme til at grave deres løg op.
Liljerne …
… regner vi med få sammen behandling som de to små æbletræer, hvilket vil sige, at de får lov til at blive ude på altanen lige indtil vejret er blevet så koldt, at der begynder at komme nattefrost og så vil de også blive taget indendørs, hvor de enten vil få en kølig plads i vores lejlighed eller vil blive anbragt ved vinduet i vores kælderrum.