Det går lidt bedre med min Skats forstuvede højre ankel, men der er stadigvæk visse bevægelser, den simpelthen bare ikke vil være med til og en af dem er at gå ned af trapper. Så igen her til morgen var min Skat nødt til at tage et trin ad gangen.

Selv har jeg det nogenlunde lige som i går, hvilket vil sige, at jeg nok heller ikke i dag er i stand til at tage mig sammen til at nå så forfærdigligt meget mere end lige præcist de så absolut allermest nødvendige af de praktiske huslige opgaver, men nogen gange bliver man nødt til at lytte til, hvad ens krop fortæller en og i dag fortæller min krop mig, at den har brug for en knap så aktiv dag, så det får den.