Desværre havde vores læger ingen ledig tid i løbet af i dag, så det endte med, jeg fik at vide, at min Skat jo bare kunne komme under den åbne konsultation imellem klokken 10.00 og klokken 11:00. Da jeg havde talt med først en af min Skats kollegaer, der lovede at give beskeden om, at han er syg i dag, videre samt jeg havde talt med vores lægers sekretær, gik jeg i bad og jeg var lige blevet færdigt med at bade, da min Skats tante ringede. Hun ville lige have at vide, om vi havde en aftale i dag eller om vi ikke havde en aftale i dag, for hun kunne ikke helt huske, om vi havde aftalt noget.

Vi havde som sådant ikke aftalt noget og da jeg fortalte hende, at min Skat har forstuvet sin højre ankel samt at jeg havde lovet ham at tage med ham til lægen, så endte det med, at vi aftalte, at vi tales ved senere på ugen. Jeg havde ikke mere end lige lagt telefonrøret på plads, da min Skat sagde til mig: "Hvis hun gerne vil se os begge to, kan vi besøge hende, når vi har været hos lægen", så derfor ringede jeg til min Skats tante og gav hende det tilbud, hvilket hun med glæde i stemmen tog imod.

Min Skat havde svært ved at komme ned af trappen og det endte med at hans ide om at han ville cykle ind til vores læger blev droppet, så vi tog bilen. Min Skat blev i bilen, imens jeg gik ind hos bageren på Køgevej for at købe en kanelstang, for jeg havde lovet min Skats tante, at vi tog en eller anden from for brød med, vi kunne spise, når vi kom.

Vi var heldigt, for vi fandt en god parkeringsplads til bilen kun cirka hundrede meter fra vores lægers opgangsdør og der var kun en foran min Skat, så han kom hurtigt til. Lægens kommentar, da hun så min Skats forstuvede højre ankel, var: "Hold da helt op ! Den er godt nok forstuvet", hvorefter hun undersøgte begge hans ankler samt fødder og underben. Vores læge mente ikke, at der var noget brækket i hverken den højre ankel eller fod, men for en sikkerhedsnåls skyld ville hun gerne have, at han lige fik den røntgenfotograferet, så derfor ringede hun til Roskilde Sygehus for at få dem til at tage det ønskede røntgenbillede akut.

Vi forlod vores læger og derfra kørte vi over til Roskilde Sygehus, hvor den første ledige parkeringsplads, som vi pænt holdt ind til side og ventede på, at vedkommen, der havde haft den, skulle køre ud fra, blev snuppet lige foran snuden på os af en, der kørte imod kørselsretningen samt ikke kunne tage sig af, at vi blikkede af til, at vi skulle ind på den plads, når den blev ledig. Sådant noget kan gøre mig noget så harm … tænk at have så lidt respekt for sine medmennesker og især fordi vedkommen, der huggede "vores" parkeringsplads ikke gik i retning af sygehuset, men derimod i retning af stationen, hvilket betyder, at han egentligt slet ikke havde ret til at parkere på sygehuset grund.

Til al held fandt vi ret hurtigt en anden ledig parkeringsplads til bilen og derefter gik vi over til Røntgenafdelingen, hvor vi ikke kom til at vente i meget mere end cirka fem minutter, fra min Skat var blevet registeret samt til han blev kaldt ind til røntgenfotografering og dermed kom han også til før mange af dem, der sad i venteværelset, da vi ankom, men vi har på fornemmelsen, at han er blevet anbragt i køen allerede da vore læge ringede til afdelingen og at det var derfor, han kom så hurtigt til.

Til al held var der ikke noget brækket i hverken min Skats højre ankel eller fod og derfor kunne vi forlade sygehuset igen uden han først skulle en tur rundt om skadestuen.

Vi kørte rundt om Føtex i Roskilde Stations Center og min Skat blev i bilen, imens jeg handlede ind og derefter kørte vi over til hans tante, der var forbavset over, vi kunne komme så tidligt, når vi både havde været rundt om egen læge samt sygehuset, men det virkede som om, hun var glad for at se os også selv om vi kom noget tidligere, end hun havde vente at se os.

Vi blev hos min Skats tante i næsten fire timers tid, for da vi havde hygget med at drikke the, spise kanelstang samt snakke, viste hun os et puslespil, hun var gået i gang med her til morgen, men det drillede hende og så var det, at min Skat og jeg gav hende et par hjælpende hænder, der endte med, at vi alle tre i fællesskab fik lagt de sidste cirka firehundrede brikker på plads.

Da vi forlod min Skats tante, kørte vi lige rundt om Netto på Holbækvej, hvor min Skat blev i bilen, imens jeg handlede ind, og derefter kørte vi hjem og jeg fik sat alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads og nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, så vi kan komme i gang med at tilberede aftens menu.