… i slutningen af november måned 2011, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg fik en fuldstændig totalt skør ide, der gik ud på, at min zoneterapeut også skal have en lille adventskalender af mig i år.

Så derfor tog jeg de fem sorte SmartBokse, hvori jeg gemmer mit lille lager af små hjemmefremstillede gaver, frem og så fandt jeg en lille samt fire forskellige meget små ting frem, der derefter blev pakket ind …

… det passer nu ikke helt, for der er godt nok kun en ting i julegaven, men der er to ting i de to af adventspakkerne samt tre ting i to af adventspakkerne, men da tingene, der ligger i den samme pakke, er helt ens, så er det efter min mening kun tale om fire forskellige ting.

De i alt ti meget små ting, der er i disse fire adventsgaver, er alle som en hæklet af garnrester, der var så små, så langt de fleste nok bare havde smidt dem ud, og derfor så betragter jeg pakkerens indhold som værende stort set gratist. For sjov skyld prøvede jeg dog at veje dem og de vejer lige præcist 50 gram, hvilket svare til et nøgle garn, og der de er hæklet af ID 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, svarer det til 15,95 kroner.

Julegaven er for øvrigt fremstillet af et nøgle ID Babygarn ( 100% acryl ), der koster 15,95, så den kan vel heller ikke lige frem siges, at være særlig dyr ?

Jeg er af den opfattelse, at det ikke er prisen af en gaves indhold, men derimod den tanke eller de tanker, der ligger bag gaven, der er det allervigtigste, og til al held så det ud til, at sådant har min zoneterapeut det også. For hun blev simpelthen bare noget så kisteglad samt rørt over, at jeg igen i år har tænkt på hende og hun blev ikke lige frem mindre begejstret for sine fire små adventsgaver, da hun fik at vide, at de kun var fremstillet af meget små garnrester samt at hendes julegave var fremstillet af et enkelt nøgle garn nok snare tvært imod for tænk … jeg har brugt tid på at fremstille noget til hende.

For mig er julens eneste sande budskab ikke alt det dobbeltmoralske hykleriske sludder alle de rettroende kommer med, men derimod det … at vi alle som en skal sørger for at gøre noget for samt være noget for vores medmennesker og hermed mener jeg ikke kun dem, der står os allernærmeste. For mange gange er det jo et lille smil eller en meget lille stort set værdiløs uvente gave fra en næsten fremmed, der kommer til at betyde allermeste for en.