Selv om det stadigvæk kun er efterår og udendørstemperaturen til al held kun nogle ganske få gange har været lige omkring eller lige under frysepunktet om nætterne, så mente min Skat, at nu er det vist nok ved at være på tide, at vores lille bil får sine vinterfutter ( læs: vinterdæk ) på. Så derfor gik han i gang med opgaven.
Til al held viste det sig, at sommerdækkene ikke havde nået at sætte sig rigtigt godt fat på hjulene, så de var relative nemme at få af denne gang.
Rent faktisk tog det under en times tid, fra min Skat gik i gang med opgaven og til vores lille bil havde fået udskiftet sine sommerfutter med vinterfutter, men den er lidt utilfreds, for der er ikke alufælge på dens vinterfutter, de har kun plastikfælge og det er så oven i købet kun de tre af dem. For den allerførste vinter tabte vores bil den ene af plastik fælgene og vi har desværre aldrig fundet ud af, hvor det skete og derfor har vi heller aldrig fundet den.
Så nu gør det ikke så meget, hvis der kommer frost og sne, selv om jeg sangens kan undvære begge dele, for nu er i hvert fald bilen klar til kulde og vintervejr.
Da min Skat havde fået sat vinterdækkene på vores lille bil, trillede vi over til den nærmeste tankstation, hvor vi putte luft i dem, hvorefter vi kørte ud til Shurgard efter nogle ganske få ting, og da alle byggemarkederne jo har åbent om søndagene, benyttede vi os af lejligheden til lige at besøge Harald Nyborg, hvor vi fik købt de to tynde kabelkanaler, vi skal bruge til det næste lille projekt i vores lejlighed.