Arkiver

Midlertidigt lukket


Hverdagen.

Da jeg tændte min computer for at skrive det forrige indlæg, startede jeg med at åbne mit mailpogram og lige så snart, det var startet op, væltede det ind med 26 e-mail, der alle som en var genereret af en kommentarer på min blog.

Da det meget hurtigt viste sig, at kun en eneste af disse 26 e-mail var seriøse og resten af dem var det, jeg vil kalde for spam-kommentarer – altså fuldstændige useriøse samt totalt uønskede kommentarer, der alle som en er nogle af de mere end helt sædvanlige reklamer for billig flybilletter, potensforlængende midler eller spillekonsoller, så har jeg desværre set min nødsaget til endnu en gang at midlertidigt lukke for kommentarfunktionen på min blog.

Alle disse 25 spam-kommentarer er skrevet indenfor fem minutters tid og nu har jeg så brugt lige knap og nap en halv times tid på at slette alle disse yderst uønskede kommentarer i form af diverse reklamer på min blog. Min blog har altid været, den er stadigvæk og den vil altid forblive 100% reklame fri !

🙁

Så skulle der være en af mine faste kommentatorer – ingen nævnt ingen glemt, der gerne vil kommentere et af mine indlæg, så har I indtil videre ikke muligheden for at bruge kontaktfunktionen, men hvis I sender en e-mail til mig, så overfører jeg jeres kommentar til bloggen.