Igen i dag brugte vi begge to morgen på at aflive en god lille håndfuld af diverse lidt mere hyggelige af alle vores alt for mange meget forskellige små hængepartier, hvorefter vi blev enige om, at når vejret for en meget sjælden gangs skyld er flot med en sol, der bager fra en klar blå samt stort set helt skyfri himmel og en udendørstemperatur, der ligger på den rigtigt altså den varme side af de tyve plus grader, så skal dagen ikke bruges på at knogle indendørs, for så skal den derimod bruges på at få en rigtigt god en på opleveren udendørs.
Så da vi begge to havde været i bad og nydt vores morgenmad samt morgenthe og jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, vandet alle vores efterhånden ikke helt små plantepusser ude på altanen samt åbnet halvdelen af altanes vinduer, så de "små" plantepusser kan få masser af frisk luft, pakkede vi hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt nyopladet batterier og tomme hukommelseskort til vores kameraer, hvorefter vi kørte hjemmefra via stamvejen, Køgevej og efterfølgende Holbækmotorvejen …
… hvor kursen blev sat i indadgående retning nærmere bestem mod Zoologisk Have på Frederiksberg …
… og traditionen tro så fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede vores lille bil og jeg hæklede på det igangværende projekt …
… samtidigt med vi kom længere og længere væk fra Roskilde samt tættere og tættere på Frederiksberg, hvor vi fandt en rigtigt god parkeringsplads til vores lille bil …
… på Roskildevej lige uden for stenhuggeren i nummer 52.