Selv om det stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så kan jeg lige nu og for kun tredje gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde lige nu er minus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså småt samt meget langsomt ved at være på vej til vores breddegrader.