Dagsarkiv: torsdag, 14. marts 2024, 19:30

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 74. samt både forårets og marts måneds fjortende af slagsen over Køgevej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har postbudet lige afleveret tre pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har strøget alt det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Lidt styr på nogle af de flade ænder


Hverdagen, Ænder.

Min elskede Skat og jeg er det, man kalder for donaldister, hvilket vil sige, at vi samler på Andres And & Co. blade inklusiv indlæg, tillæg med mere, dog har vi kun de nyere af slagsen, hvilket vil sige samtlige af dem fra indeværende århundrede, da jeg begyndte at abonnere på dem ved årtusindeskiftet.

Da vi jo desværre ikke har plads til alt det, vi gerne vil have plads til i vores lille lejlighed, har jeg nu pakket samtlige Ander And & Co. blade inklusiv diverse former for indlæg, tillæg med mere samt to særudgivelser fra 2023 ned i en klar 18 liter Really Useful Box …

2024/03/14/0201.jpg

… der nu er klar til at blive kørt til det ene af vores tre lejet rum hos Shurgard, hvor den så kommer til at stå lige ind til, vi er blevet helt færdige med den kommende total renovering af vores stue, entre samt badeværelse og ganske typisk for mig, så har jeg selvfølgeligt oprettet et regneark til denne Really Useful Box, hvori jeg har noteret, hvad jeg har lagt ned i den.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 44 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af de to nøgler gult ( farvenummer 237 ) Bumbo Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2024/03/14/0101.jpg

jeg købte den 4. januar i år, så nu er de klar til at blive omdannet til to runde hæklede gaveposer.

En kølig samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd forårsdag.