Nu er det tre år, 42 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… at have noget godt til gode eller at kunne se frem til noget godt samt hyggeligt. For eksempel så lige for tiden ser både min elskede Skat og jeg frem til, at det for alvor skal blive forår på vores breddegrader …

… så vi forhåbentlig meget snart bliver fri for at skulle have så meget tungt vintertøj på, hver gang vi er ude at gå eller løbe.

… at vejret forhåbentlig lige om lidt bliver så lunt samt solrigt, at vi kan holde ud at havde den ene af altandørene stående åben det meste af dagen, så der kan komme både frisk luft, lys og især varme ind i vores stue.

… at vi forhåbentlig meget snart for alvor kan komme i gang med at så diverse blomster, frugter og grønsager både i minedrivhusene samt i små og store urtepotter, der efterfølgende i hvert fald i dagtimerne vil blive stillet ud på vores altan, så vi har noget grønt, vi kan kigge på samtidigt med vi med spænding glædes over at se det gro …

… men meste af alt så glæder vi os begge to over, at min Skat har fået mulighed for at holde fri de tre første dage af uge 13, for det betyder, at der nu kun er tre hele uger til, min Skat og jeg kan tage hul på vores ti dage lange påskeferie.

Så derfor har vi begge to allerede på nuværende tidspunkt påbegyndt nedtællingen til vores påskeferie og det er der vel i grunden ikke noget at sige til, da den bliver den allerførste form for ferie samt fridage i indeværende år ?