Arkiver

Gult hæklet hyggetæppe


Hverdagen, Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet helt færdigt med at hæfte samtlige af enderne på dette gule hæklede hyggetæppe …

2017/01/01/0401.jpg

… der har været meget længe undervejs, for min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5 og jeg begyndet at hækle på det den 10. november sidste år.

Jeg har brugt de otte af de ni nøgler gult Garn Supersoft ( 100% akryl ) med en løbelænge på cirka 450 meter per 150 gram, jeg købte den 18. september 2015 og det er hæklet som en stor oldemors firkant på firs omgange, der så er afsluttet med en række fastmasker samt en tungekant.
 
 
Bonusinformation …
Selv om de otte nøgler gult garn ifølge deres banderoler havde det samme indfarvningsnummer og det samme partinummer, så har de ikke den helt samme gule nuance, så derfor kan man desværre lige så tydelig se, hver gang jeg er begyndt at hækle af det næste nøgle garn. Så dette tæppe ender nok med at blive brugt i vores lille bil til at passe på den, når vi skal transportere noget, der kan ridse, bule eller på andre måder beskadige den indvendigt.