Arkiver

En dejlig lun morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 14,9 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 15,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, kølig, solfattig samt måske også våd sommerdag.

På en måde vil lidt regn være langt mere end tiltrængt, da vandstanden i mange af vores små vandhuller er lav, vores græsplaner efterhånden er gule i stedet for grønne, alt ude i naturen er meget tørt med dertil hørerende brandfare og stanken fra den meget dårlige personlige hygiejne på Roskilde Festivalens er ved at sprede sig lidt for meget til omgivelserne rundt om Dyrskuepladsen.

Dertil kommer, at det af menneskelige affaldsstoffer inficerede støv fra Roskilde Festivalen via vinden bliver spredt lidt for meget til omgivelserne rundt om Dyrskuepladsen, så det ville være helt dejligt, hvis vi kunne få lidt vandt, der kunne binde støvet til jorden på festivallens område og på en måde er en Roskilde Festival uden mudder ikke nogen rigtigt Roskilde Festival.