Årsarkiv: 2024

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til de sidste af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savnet noget så frygteligt at blogge.

Johannes Ante Portams dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Johannes Ante Portams dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Johannes Ante Portams dag og dagen er officiel mindedag for evangelisten Johannes, der ifølge legenden på mirakuløs vis slap med livet i behold, da den romerske kejsers bødler uden for Roms porte ville drukne ham i et kar med kogende olie, men helt uden nogen som helst former for skader rejste Johannes sig efterfølgende helt uskadt fra det varme bad.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis gøgene ikke dukkede op på vores breddegrader på Sankt Markus dag, så vil de helt sikkert gøre det på Johannes Ante Portams dag.

En kølig samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ni grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd forårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets attende hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets sjette Formel 1 løb, så siden klokken 21:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets sjette Formel 1 løb, der køres på Miami International Autodrome i USA, først klokken 22:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet. Jeg har så bare på fornemmelsen, at skildpadderne bliver meget skuffet, når de finder ud af, at min Skat går i seng, lige så snart optakten er slut.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det tre år, 51 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.