… årets 203., sommerens 51. og juli måneds 21. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.
Årets 29. søndag og dermed også den niende samt den femtende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er ved at stå op, min elskede Skat sidder foran sin computer, og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.
Dertil kommer, at vi har nået at se ugens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det.
Min Skat har blandt andet nået at komme et lillebitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykker tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation, metal, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte plastik i den relevante container, handle ind hos Rema 1000 på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.
… hurtig wok ala Peter ( 300 gram svinekoteletter, der er skåret i små tern samt brunet på en stegepande sammen med 450 gram økologisk wokblanding bestående af broccoli, grønne bønner, gule og orange gulerødder, rød peberfrugt og rødløg ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… vi sørme allerede nået til årets trettende Formel 1 løb, så siden klokken 15:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets trettende Formel 1 løb, der køres på Hungaroring i Ungarn, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt to mini fiskefrikadeller, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 21 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og jeg er ved at finde ud af hvilke af de billeder, Mini Nikon og jeg fotograferede onsdag den 5. juni 2024, der skal bruges til manglende blogindlæg fra den pågældende dag.
Nu er det fire år, ti uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Søndag den 16. juni 2024 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i seksten hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og selv om mange rigtigt mange personer mener, at jeg bør skamme mig noget så frygteligt over det, så indrømmer jeg heller end gerne at jeg slet ikke kan se nogen som helst form for grund til at skamme mig det allermindste over, at jeg i lidt over seksten års tid …
… har taget konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mig et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge.
… ikke har haft et arbejde, som jeg dybeste set kun har haft, fordi der dermed gik et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke er gået mere op i det end at jeg hver dag allertidligst er mødt til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent samt at jeg hver dag allersenest er gået til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag har brugt langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet var ansat til, så jeg dermed har fået mere fritid samtidigt med mine kollegaer har været tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv har kunnet magte løsningen af.
… ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg har forgivet at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke har søgt flere job end hvad der har været så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid har sørget for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret.
… ikke har modtaget sygedagpenge, da jeg har forgivet at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svarer til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærtstående familiemedlems firma eller sort i det jeg har henvist til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge min fritid lige præcist sådant samt til lige præcist det, som jeg har lyst til.
… ikke skiftevis har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor. Forsæt venligst selv listen til den kommer til at svare til lidt over seksten års tid.
Jeg ser altså heller ikke nogen som helst form for grund til at skamme mig over, at min Skat og jeg på syttende år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde.
Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:53 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:52 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.